Hvad sker der med kysten og stranden ved Tversted?

Torben Bejlum følger som formand for en af grundejerforeningerne i Tversted udviklingen med kysten og stranden ved Tannisbugt. 

2384

Før den store havneudvidelse, hvorpå der nu blandt andet står de fire store møller hos Hirtshals Havnefond, blev der bestilt en rapport hos Rambøll og DHI.

– Rapportens bud er begrænsede virkninger og kun de første 5 km øst for havnen. Rapporten er noget langhåret, så jeg kan ikke vurdere konklusionerne. Jeg tror dog, det er rigtigt, at der historisk er bygget på stranden ved Tversted, der hvor den er mest nordvendt, og det er måske øst for Uggerby Å, fortæller Torben Bejlum, som er formand for en af grundejerforeningerne ved Tversted.

– Det kan blandt andet ses af, at i Tversted ligger bunkerne tilgroet et stykke oppe i land. Vi følger udviklingen med spænding, da det jo er faktum, at noget ændres frem til omkring nedkørslen, uddyber Torben Bejlum og tilføjer, at bare 1 kilometer øst for nedkørslen er stranden fortsat meget bred ved Tversted.

Kysten mellem Hirtshals og Tversted tager sig flere steder ud som på dette billede. Foto: Esther Volhøj.

Den omtalte rapport indeholder som allerede nævnt vurderinger af virkninger på kysten af den på det tidspunkt planlagte landudvidelse af Hirtshals Havn. Heri konkluderer det sammenfattende af DHI:

Kysten syd for Hirtshals påvirkes ikke af landudvidelsen, idet sedimenttransportretningen
på denne kyststrækning er mod nord, dvs. mod havnen.

De kysttekniske basisundersøgelser har ikke vist nogen sammenhæng mellem
kystudviklingen og den hidtidige etapevise udbygning af Hirtshals Havn. Det er således
sandsynligt, at den planlagte landudvidelse ikke vil give nogen indvirkning på kysten, idet
landudvidelsen kan betragtes som en relativt lille tilføjelse til Hirtshals Havn i forhold til
tidligere udbygninger.

Bølge-, strøm- og sedimenttransportforholdene omkring havnen, beregnet i et tidligere
projekt, er blevet analyseret med den nuværende landudvidelse i mente. Disse analyser
viser, at landudvidelsen vil have en ganske lokal indvirkning på morfologien omkring de
nye moler, og at der ikke forventes en indvirkning på kysten øst for landudvidelsen.

Det er således DHI’s vurdering, at den planlagte landudvidelse kun vil have en lille og
lokal effekt på kysten øst herfor, og at der ikke vil være nogen indvirkning på kysten syd
for Hirtshals.

Det er da også denne rapport, der fra tid til anden hives frem, når havet som nu tilsyneladende har ædt en ordentlig bid af klitterne ved Tversted.

Link til rapporten fra Rambøll og DHI: Stranden

Link til tidligere artikel

Havet gnaver også fortsat grådigt ved Tversted

 

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Søren Brandis
4 år siden

Hej Torben
For os i Vester Tversted er der ingen tvivl om at der ikke er tale om en naturlig kysterosion eller klimaforandringer. Der er efter vores opfattelse en helt klar sammenhæng mellem havneudvidelser og aktiviteterne Øst for havnen, og så de kraftige og hurtige påvirkning vi ser ved Uggerby og hen mod Tversted Å. Vores Strand er blevet smallere og vi har mistet halvanden tiltrække. Det yderste sommerhus tog havet for et par år siden og engen bag forsvinder snart. Politikerne har ikke fokus på Nordstranden og embedsværket har noteret at det står slemt til, men at der ingen penge er afsat på budgettet til at stoppe denne udvikling. Sand der pumpes op i havneløbet dummes ved Kjul for at forhindre problemer i at opstå. Til gengæld har havstrømmen flyttet sig og hævet æder sig hurtigt ind på klit og eng. Sandet aflejres i Øster Tversted hvor stranden bliver bredere.

Brian Fuglsang
4 år siden

Rapporten, som ligger til grund for udvidelse, er bestilt af den virksomhed, der, hvis ” ingen ” følgevirkninger, stod til at skulle udføre opgave. De så gerne en rapport, som var positiv. Endvidere er der yderligere, som også havde andel i positiv rapport, såsom en fond, som skulle levere ydelser og drive møller, en stor virksomhed, som producerer møller, og andre, som kunne få glæde af dette projekt. En virksomhed blev hyret til opgave, og denne virksomhed skal jo leve af tilfredse kunder, ellers får de jo ikke fremtidige opgaver. Men derudover er der vel ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved, at der er tale om en korrekt og uvildig rapport ???? Helt klart, at noget er sket, strand forsvinder, næste er klitter. Men, jo kun naivt at tro, dette laves om. Skaden ER sket. Fra vores tvangssammenlæggelse med Hirtshals Kommune og Hjørring, har der jo kun været eet fokus fra byråds side. Besparelser. Nå ja, undtaget teater og fodboldklub. Måske en enkelt eller to ting mere, herunder ture for byråd og borgmester. Men, et forslag til byråd kunne jo være, det sand som graves op ved Hirtshals, og køres til Lønstrup egnen, kunne måske køres til Tversted strand ? Ville spare en del timer i transport, dermed færre arbejdstimer, mindre slid af veje osv. ?? Kender ikke aftale med entreprenører for nuværende, men kan da godt forestille mig, at der her kunne tjenes / spares en skilling, og strandforsøgt vedligeholdes, eller i hvert fald, mindske skader, af havneudvidelse ??