Det vrimler tilsyneladende med sjældne havdyr og især hvaler ved de nordjyske strande i disse uger.
For nylig brugte en sejhval sine sidste dage i Hobro havn og forleden er der fundet en død grindehvalhval på Sønderstrand i Skagen.
Den langluffede grindehval har angiveligt været død et stykke tid, men den er allerede lørdag blevet fragtet til Fiskeri- og Søfartsmuséet i Esbjerg.
– Det var Esbjerg, der fik den denne gang, men vi fik den tilbudt. Vi har dog et grindehval skelet i forvejen og en vågehval i fryseren, som vi sidste år dissekerede sammen med blandt andet folk fra Esbjerg. Den vil i øvrigt danne rammen om vores vinterferie aktiviteter, fortæller marketingchef Sylvia Berglund fra Nordsøen Oceanarium.
De lokale fagfolk har derfor fornuftigvis valgt at koncentrere ressourcerne om vågehvalen i fryseren.
Forhåbentlig kan både grinden og vågehvalen derved bidrage til at afklare spørgsmålet om, hvad det er med de hvaler.
Foto: Jesper Christiansen.