Hvepse, myg, fluer og mider laver ofte nogle besynderlige gevækster på planter og træer. De lægger et eller flere æg, som får planterne til at se sjove ud.
Her kan du få et lille indblik i, hvad du kan støde på af galler i naturen.
Pilerosegalmyggens galle kan findes på krybende pil rundt omkring i landet og ser således ud. Man kalder den også for Skagenrose.
Barkgalhveps danner galler under barken på eg.
Bedeguargalhveps laver sjove galler på hunde- og hybenrose. Disse galler findes ofte langs med kysten.
Lille æblegalhveps er glad for eg, hvor den laver sine galler på bladene.
Denne lille sjove kartoffelligende galle er lavet af hvepsen Euura Atra og findes på pil.
Galmyggen Contarinia petioli laver rødlige galler på bævreasp.
Her er det Ahornfiltgalmide som har været i gang.
Dannebrogsgalhveps laver disse smukke røde og hvide galler på eg.
Denne galle findes på ahorntræets blade og bliver lavet af galmyggen
Contarinia acerplicans.
Denne forholdsvis sjældne galle er lavet af fløjlsmiden Aceria geranii og kan findes på Blodrød storkenæb få steder i landet.
Tidselbåndfluen laver store kugler på tidsler og kan findes over hele landet, du har sikkert set dem før.
Stor Cigargalle-fritflue galle, puha et langt ord, laver nogle cigarlignede galler på tagrør og kan findes ved vandhuller med tagrør.
Umiddelbart kunne denne galle godt ligne Stor Cigargalle-Fritfluens galle, men den ligner alligevel ikke helt, det er nemlig Tagrørsgalmide som har lavet denne galle som også kan findes på tagrør, deraf navnet.
Der findes mange galler på eg, og denne her hedder Ege-kartoffelgalle fra Galhvepsen Biorhiza pallida
Linsegalhveps Neuroterus quercusbaccarum laver også galler på eg.
Galhvepsen Diplolepis eglanteriae som laver sine galler på rosen-buske.
Her er det Hindbærstængelgalmyg Lasioptera rubi som har været i gang.
Her ses en anden galmygs galle på brændenælde, arten hedder Nældepunggalmyg Cecidomyia urticae.
Her er det Spids Bøgebladgalmyggen Mikiola fagi som har været på spil.
Almindelig enebærgalmyg Oligotrophus juniperinus |