Hussalget steg i Hjørring

Mens salget af huse faldt med 6 procent i Frederikshavn, steg det tilsvarende med 6 i Hjørring Kommune.

333
Stokbrohus i Hjørring. Foto: Jens Kranen Photography.

2019 blev det bedste år på boligmarkedet i hele det forgangne årti og specielt de sidste år af 10’erne viste, at finanskrisen er fortid. At forbrugernes tro på boligmarkedet er vendt tilbage og større end nogensinde.

50.507 gange blev en villa eller et rækkehus solgt i løbet af 2019 og det blev ikke “bare” en rekord for årtiet. Nej, det blev en markant rekord da den hidtige salgsrekord fra 2018 blev sat godt og grundigt til vægs. Det viser en opgørelse som boligsiden.dk har lavet.

Flere handler i Nordjylland

På landsplan var der fra 2018 til 2019 en stigning i antallet af handler i rigtig mange kommuner. Faktisk var det kun i 29 af de 97 kommuner i Danmark at der blev solgt færre huse i 2019 end året før.

Det samme billede gør sig gældende i Nordjylland. Her steg antallet af handler i syv af 10 kommuner (Læsø er ikke med i opgørelsen red.) og i tre faldt antallet af handler.

Set over hele Nordjylland har stigningen i antallet af handler været på mellem seks og 16 procent. Det er de kommuner, der er markeret med orange toner på kortet herover

Tre kommuner med tilbagegang

I tre kommuner er antallet af handler dog faldet fra 2018 til 2019. Således blev der i Frederikshavn Kommune gennemført seks procent færre handler i 2019 end i 2018, mens handlerne som nævnt steg med 6 procent i Hjørring Kommune.

I Mariagerfjord og Brønderslev kommuner var der henholdsvis tre og to procent færre skøder, der skiftede ejermand.

Kilde: TV2 Nord.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
kaj olsen
5 år siden

godt at se folk vil bo i dejlige hjørring.