Humøret højt og optimismen stor hos Vendsyssel Håndbold

Med sejren lørdag har Vendsyssel Håndbold overvundet mere end fire år med nederlag til Roskilde.

130
Direktør Jan Hansen i snak med den nu afsatte cheftræner Jakob Voldby .

Roskilde blev som tidligere omtalt her på netavisen besejret på udebane med 26-23, hvormed en tørke på 4,5 år, hvor vendelboerne ikke har slået klubben på Sjælland.

– Kampen startede helt perfekt for vores vedkommende, taktikken blev fulgt helt perfekt, og vi kom hurtigt foran, efter 7 minutter stod der 5-1 til os, hvilket tvang Roskilde til at tage en timeout. Roskildes timeout hjalp ikke på stillingen, og vi fortsatte med godt forsvar, som var med til at give den fornødne selvtillid til, at vi også spillede godt angrebsspil med mange forskellige piger på scoringstavlen, og ved pause førte vi 15-8, forlyder det fra ledelsen hos Vendsyssel Håndbold.

– I anden halvleg ændrede Roskilde forsvarsformation til 3-2-1, hvilket stressede os, og vi begyndte at lave nogle tekniske fejl, fordi vi ikke hele tiden fandt en at aflevere bolden til. Dette gjorde, at Roskilde åd af vores føring, lyder analysen videre hos klubben på toppen af Danmark.

– Kampen blev tættere og tættere, og da der manglede 5 minutter, var vi kun foran med 2 mål. Da der mangler 1,5 minut får Roskilde reduceret til stillingen 22-23, men lige før uret skifter til 59 minutter, scorer Ida Andersen til 22-24, og vi kommer også foran 22-25 ved Natasja Øhrgaard, inden Roskilde får en hurtig reducering. Slutteligt scorer Nadja Lærke til slutresultatet 23-26.

– Hele 11 spillere kom på måltavlen, så det var en rigtig holdpræstation selvom det blev nervøst til sidst. Vi skal nyde sejren og slappe af idag, fra imorgen mandag er der fuld fokus på udekampen mod Gudme, som bliver en svær og hård opgave. Kampen mod Gudme spilles søndag 4 februar, slutter meldingen fra Vendsyssel Håndbold.

Link til første artikel: Vendsyssel Håndbold triumferede på udebane mod Roskilde

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments