
Hjørring Vestre Inner Wheel er meget glade for at kunne hjælpe andre mennesker og har i år valgt at donere julegaver til Dansk Folkehjælp, Hjørring afdeling, som er en humanitær hjælpeorganisation, der hjælper de dårligst stillede.
– I 2016 blev der udleveret 134 gaver. I år består julegaven af et gavekort på 500 kroner til henholdsvis fætterBR, Sportsmaster og Slagter Winther i Hirtshals, fortæller Elsebeth Christensen fra Hjørring Vestre Inner Wheel.
I november måned kunne man på Dansk Folkehjælps hjemmeside søge om hjælpen. Ansøgerne verificeres af Hjørring Kommune, således at gaverne gives lokalt.
Hjørring Vestre Inner Wheel har endvidere valgt at donere Julemiddagen den 24. december på Den Blå Cafe i Hjørring, og skulle der være et lille overskud, overføres beløbet til Nytårsmenuen.
På billederne ses fra Hjørring Vestre Inner Wheel Præsident Annette Bjerregaard og fra Dansk Folkehjælp Jette Videnkjær samt fra Den Blå Cafe Susanne Houmøller.
Læs mere her: Hjørring Vestre Inner Wheel























































