Hugo Frank Andersen: Virkeligheden er noget anderledes end de privilegeredes verden

Af Hugo Frank Andersen
Født i Mosbjerg
Bor i Morild

Jeg har hele tiden syntes, regeringen svigtede de ældre, sammen med støttepartierne, ved den netop indgåede finanslov.

Ældre politikken er tryllet ned til ingenting. Det er ikke noget nyt problem. Hele skylden for tingenes tilstand, skal dog ikke lægges på den nuværende regering, men jeg er enormt skuffet over, de glemte ældre politikken, og så at sige ikke så den vej. Men 15 års blåt styre har udsultet vores velfærdssystem.

“Danmark længere på literen” politikken viser nu det grimme ansigt. Der går altid noget tid, inden den slags slår igennem. Ligesom, hvis du ikke maler dine vinduer, går det alligevel et stykke tid. Men ad åre ses resultatet. Det er hvad der nu ses. Man pralede med 21 pokaler som symbol af, at man havde sænket skatterne med samme antal milliarder. Man skar ned på uddannelser.

Man gav de mest velhavende lønfest, men glemte at honorere dem, der med fysisk arbejde skaber værdierne. Man var stolt af, ældreplejens udgifter faldt. Man sørgede i et enigt folketing for, at deres løn og bengnaveri steg. Man indførte en ny ministerpost, ældreminister, for at give vennetjeneste. Denne minister er nu godt og grundigt sikret i sin alderdom.

Uden at gøre noget for den befolkningsgruppe, hun skulle være minister for. Man så ved valget et lille ubetydeligt parti sende 9 ud af 13 medlemmer på ferie, med en månedsløn på 58.000 i to år. Andre partier gjorde måske nok det samme, men dog i mindre målestok. Venstres Bang Henriksen udtaler for åben skærm, at man må give disse goder, for at tiltrække de rigtige folk? Hvorfor tiltrækker sådanne goder ikke mennesker på andre jobs?

Venstre er sammen med DF glade for, regeringen nu vil tilføre flere midler til ældreområdet!!! Hvad gjorde de selv? Rigtigt. De fjernede midler. Skammeligt at skulle sige det, men det synes som om, hele verden drejer sig om vores politikeres velbefindende.

Mennesker der slider og slæber for det daglige brød, betragter man blot som dumme, og et nødvendigt onde, der intet fatter. Men ind i en flyvemaskine med en minister, og så ministerbilen bagefter, så han ikke skal være afhængig af offentlig transport.

En tidligere statsminister klager over, han nu, hvor han er privat bilist, ikke kan finde en parkeringsplads i KBH. Nej. Virkeligheden er noget anderledes end jeres privilegerede verden.