Erik Simonsen var sammen med en god kammerat forleden aften ude for at fiske ved Kjul Strand. Lyset var utrolig smukt, så han snuppede lige et par billeder.
– Selv efter mere end 50 år, så bliver jeg stadig fuldstændig betaget af solnedgangen og lyset, fortæller den glade lystfisker, som også fik en bette havørred med hjem.
– Der stod nok 6 til 8 lystfiskere i waders ved Kjulstenen i løbet af den aften, slutter erik Simonsen.
I det hele taget er der lige nu et rigtig godt fiskeri efter hornfisk og med lidt held lige præcis en havørred fra strandene ved Kjul og nedenfor Hirtshals Fyr.
Foto: Erik Simonsen.