HorneHjælp fra Horne Efterskole til Tanzania

HorneHjælp er navnet på en temauge i uge 46, som netop nu er ved at blive kørt i stilling med blandt andet pander og gryder på Horne Efterskole.

5

I år har Horne Efterskole valgt at samle ind til et område i Tanzania, hvor den skole ligger, som hvert år har fået besøg af elever og lærere fra klassen horneXplorer.

Ideen med projektet er, at efterskolen samler penge ind til et vandanlæg, som er bæredygtigt. Grundfos har nemlig udviklet et anlæg, som er selvfinansieret, så det kan holdes i drift gennem de indtægter, brugerne af anlægget betaler. Det vil forsyne et område med op til 3000 indbyggere med vand. Anlægget koster inklusiv boringer 250.000 kr.  Det kræver både optimisme og kreativitet at nå det mål, så den lokale efterskole har sat alle gryder i kog.

Horne Efterskole er i dag en arbejdsplads for 34 mennesker og en skole for 140 elever fra hele landet. Skolen har blandt andet det formål at få istandsat et kulturmøde på skolen, så alle elever får oplevelsen af det globale samfund og de fortællinger, det kan berige dem med, at der er elever fra flere forskellige verdensdele.

Læs meget mere her: Projektet

Program for uge 46

Alt dette og mere til foregår i uge 46 på Horne Efterskole!

Mandag den 9. november kl. 17.30 – 18.30.

Spis den verdensberømte take-away horneØkoburger til kun 15 kroner

Økohakkebøf – horneBolle – kålslaw – BBQsauce – urtemajo og frisksyltede lækkerier – 100 % økologisk! Råvarerne kommer primært fra Ulvhøj Økobrug og kærligheden kommer fra horneKøkkenet! Burgeren kan også spises på skolen, så længe der er plads…. Der er mulighed for at købe stegte kartofler, sodavand og en lille dessert med til rimelige priser ved afhentning – så længe lager haves.

Bestil din burger på burger@horne.dk og skynd dig der er et begrænset antal…

Onsdag den 11. november. Kl. 19.00 i skolens hal.

Rasmus Krath – Hvordan globale konflikter sætter sine lokale spor – og omvendt

Entre med kaffe 50,- kr.

Rasmus Krath har rejst i Sudan, Somalia og Afghanistan – alle nutidige brændpunkter på kloden. Men hvor kommer ilden fra, og hvornår blev den tændt? Med ord, film og billeder sætter Rasmus fokus på forholdet mellem de lokale konflikter og på det store globale strategiske spil mellem verdens stormagter, der i nogen udstrækning har lagt fundamentet til de bål der i dag brænder rundt på kloden og stadig lægger ved til. Omvendt påvirker de lokale konflikter samtidig i den anden retning, blandt andet via enorme flygtningestrømme, som vi eksempelvis ser i dag fra bl.a. Syrien. Verden hænger altså sammen og verdens borgere er forbundne. Men hvordan kan vi bruge dette positivt og hvordan kan vi fra vores side begrænse den negative påvirkning, det globale magtspil ofte skaber rundt i verdens fattigste og mest konfliktfyldte lande? Tilmelding ikke nødvendig.

Lørdag den 14 november kl. 13.00 og 16.00

Elevholdets familier inviteres til Teatarkoncerten TØRST

En hjemmeproduceret teaterkoncert opsat til lejligheden af en stor flok af Horne Efterskoles elever og lærere.

Se mere her

Lørdag den 14 november kl. 18.00  

Fiskefest i Horne – alle nordjyder er inviteret.

Skolens elever tilbereder en vanvittig fiskebuffet sammen med skolens køkken. Den prisbelønnede danske troubadour og moderne folkemusiker Mikael K. kommer og spiller live. Mikael har senest udgivet albummet ’Udkantsland’ med sit band ’Mikael K. og Klondyke’. Alle indtægter på billetsalg går direkte til vandprojektet. Billetter købes via https://billetto.dk/da/events/horne-7412bf

Søndag den 15. november kl. 10.00 -14.00

horneMarked

Lopper –møbler- kunst – lokale råvarer – sildebord – og gøgl!  En markedsdag med alt hvad der hører til. Kom og gør en god handel!

Søndag den 15. novemberkl. 11.00 og 13.00

Alle interesserede inviteres til Teaterkoncerten TØRST

En hjemmeproduceret teaterkoncert opsat til lejligheden af en stor flok af Horne Efterskoles elever og lærere.

Se mere her

Mandag den 16. novemberkl. 10.00 og 13.00

Skoleforestillinger Teaterkoncerten TØRST

Kilde: Horne Efterskole

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments