Horne-kok brillerer til Musik Uden Grænser

Endnu engang har Uffe Truelsen, kok på Horne Efterskole, gryderne i kog til et spændende madprojekt.

12

Sammen med flygtninge, frivillige og elever fra HorneGastro sørger Uffe Truelsen og chefkokken Mohamad Al Khaldy, fra Libanon, for en lækker International Verdens Buffet, når den tværkulturelle musikfestival Musik Uden Grænser går i luften den 20. maj på UCN Hjørring.

For kun 20 kr. (+ gebyr) kan man sikre sig en kulinarisk oplevelse med dufte og smage fra en farverig verden. Under middagen underholder Atala Rashed med syrisk folkemusik og Vrå Folkemusikorkester med nordiske toner.

Musik Uden Grænser byder på alverdens musik og dans fra fire scener. Venligboerne i Hjørring, som er arrangør af festivalen, arbejder i disse dage på højtryk med at få de sidste ting på plads, så alt er klar til den store fest.

– Festivalen har til formål at bruge musikkens kraft til at bygge bro og skabe forståelse og nye fællesskaber, fortæller Leif Lund Jakobsen, som er Venligbo og initiativtager til Musik Uden Grænser.

Venligboerne er en bred sammenslutning af frivillige, som ønsker at få flygtninge og danskere bragt sammen. Bare ved at være venlige og få det bedste frem i os alle.

Der er fri entré til festivalen.

Madbillet skal købes på forhånd på www.mug2015.dk​. Drikkevarer købes ved buffetten.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Lis Bille
9 år siden

Jeg synes ikke jeg kan se,hvor man kan bestille madbilletter til Verdensbuffeen?.
Mvh Lis Bille