Bodil Christensens status for Horne KFUM ved Morsø Cup

Man kan gøre deltagelsen i en sportslig begivenhed op på mange måder, hvoraf tre her leveres af Bodil Christensen fra Horne KFUM.

22

Af Bodil Christensen
Horne KFUM

Man kan gøre status over en påskecup på mange måder. Her er status i tre versioner:

1. Håndboldresultater:
Drengene i U 14 vandt 13- 7 i kampen om 3. pladsen, og det var HRH Oddense, der var modstanderen her. Inden da havde de dygtige håndboldspillere mødt mange hold, hvor sejrene var store. Seksten mål fik de fire hold tilsammen, som Horne mødte første spilledag. Lørdag i A-slutspillet var resultaterne også store sejre til Horne- lige undtagen den sidste kamp mod HF Mors, hvor Horne tabte. Hermed gik HF Mors i A-finalen mod Odder, mens Horne altså sluttede på en 3. plads efter en overbevisende sejr i Hvidbjerg. Så vandt de t-shirts og håndtryk på præmiepodiet.

Drenge U 12 – 1 vandt kampen om 7. 8. pladsen med 15.9. Det var en kamp mod Fursund-Sundsøre, og kampen blev spillet 8.15 søndag morgen i Arenaen. Der var masser af tilskuere, der heppede – og drengene spillede flot håndbold. Mange var på scoringslisten, men det var vel især forsvaret, der kunne få ros.

U -12 drenge 2 er alle første-års spillere, og de vil helt sikkert markere sig næste år. I år var det D-slutspillet, de havnede i. Her vandt de, spillede uafgjort og tabte- sådan lidt blandet.
U 12 – pigerne havde to lige gode hold. De havnede i hver sit slutspil – C og D. I D-slutspillet vandt Horne rækken – og dermed guldmedaljer. En medalje er en medalje. Nemlig

2. Spil og udvikling kan også være et parameter:
Her kan der noteres mange sejre. Det var stævnet, hvor de helt nye spillere på pige-U 12 fik skudt på mål. Det var stævnet, hvor mange viste evner, der også overraskede træneren. Milles mål fra fløjen, Silles helt fantastiske kampe sidst på lørdagen, Sabrina i målet, – og hos drengene var der holdspil i stor stil i begge opstillinger. U 14 er et godt hold, – det ved alle vel, men de er også gode til at spille sammen med de ”nye” fra Tornby. Og de gav på ingen måde op i kampen mod HF Mors.

3. Holdfællesskab og sociale kompetencer:
Som altid er det en fornøjelse at se, hvordan U 14 drengene magter at være ”de store” samtidig med at også gider spille ”tidsfodbold” med U 12. Og piger og drenge har et fantastisk godt sammenhold – hvilket jo også kom til udtryk i de sejrsdanse, der ofte indbefattede samtlige Hornespillere i hallen. Tre dage uden at man som leder skal skælde ud – det kan man kun takke spillernes for. De skændes ikke, de driller ikke hinanden – og de tager alle med (de eneste, der driller spillerne til overmål er vel trænerne … men det ser Michno, David med flere ud til at sætte pris på)

Sådan kan der gøres status på flere måder.
Nu er der sikkert helt stille i mange hjem.
Og trænerne? – de kan sikkert glæde sig over, at der kommer tre tv-håndboldkampe, som det kan være nemt at falde i søvn til.
Skulle nogen være i tvivl, så bliver det ikke til megen søvn, når man sover i et klasselokale på en luftmadras efter at have været i en hal hele dagen.

God påske.
Horne KFUM, – Tina Chr, Ulla Hansen, Karoline Hansen, Tove Christensen, Ole, Mads
– og Bodil Christensen

Flotte fotos taget af Birgitte Krogsgaard kan ses via linket her: Horne KFUM ved Morsø Cup 2016

Foto: Horne KFUM.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments