Horne Efterskole rykker også søndag for Hus Forbi

For femte år i streg arrangerer Horne Efterskole som tidligere omtalt den store indsamling horneHjælp til fordel for hjemløse tilknyttet Hus Forbi.

270

Fiskeauktion, kræmmermarked, Mick Øgendahl og meget andet rulles i denne tid ud på Horne Efterskole.

Det er nemlig blot nogle af punkterne på dette års program for horneHjælpen, hvortil søndagens indhold kan ses nedenfor. Altså en velgørenhedsuge arrangeret af eleverne på Horne Efterskole.

For femte år i streg har eleverne således i en hel uge samlet ind til fordel for hjemløse-avisen Hus Forbi. Hver en krone, eleverne får skrabet sammen i denne uge, ender således hos hjemløse i Danmark.

– Man får god samvittighed, og man ved, at man hjælper nogle mennesker, som har brug for det. Altså at man tjener en masse penge, og man giver dem ud i stedet for. Det er helt klart en god følelse, siger Klara Daugbjerg, elev på Horne Efterskole.

Der var også fuldt hus i Hirtshals Idrætscenter først på ugen, da 900 personer havde skaffet sig billet til stand up-showet med Mick Øgendahl. Her optrådte komikeren ganske gratis, og alle pengene fra billetsalget går til Hus Forbi.

Sidste år kunne efterskoleleverne aflevere en pose penge på 175.000 kroner til hjemløse, men i år håber man at ramme hele 300.000 kroner.

– Jeg ser, at eleverne vokser rigtig meget, fordi de får lov til at høre nogle skæbnefortællinger, hvor de tænker, at det ligeså godt kunne være dem selv. På den måde tror jeg, at de får skabt et samfundssind, som de går ud i verden med og tænker, at vi ikke er stærkere end de svageste i samfundet, forklarer efterskoleforstander Mogens D. Jensen.

Eleverne har som optakt til indsamlingen haft besøg af en hjemløs på skolen, og eleverne har desuden været på besøg i Hus Forbi-huset i Vanløse for at se, hvad pengene fra efterskolen er blevet brugt til tidligere.

Børnenes søndag på Horne Efterskole

9.00 – 11.00 All pancake breakfast! Kom og smag når horneKøkkenet med hjælp fra BC Catering Aalborg, Naturmælk og Landsby Æg præsenterer en morgenmad, hvor alt er pandekager. Amerikanske, fyldte og små franske. Masser af fyld, frugt, sirup og meget for både store og små. En langbordsspisning til 60 kr. for voksne 35 kr. for børn under 12. Kaffe, the og mælk er inkluderet. Ingen tilmelding – bare mød op.

10.00 – 15.00 Hoppe og legeland i hallen – vi fylder vores hal op med masser af hoppeborge og andre sjove aktiviteter, som du kan kan komme og prøve. Det er gratis at komme ind og der vil gennem dagen blive afholdt konkurrencer med seje præmier.

10.00 – 15.00 Børneloppemarked – børn sælger deres brugte legetøj. Kom og sælg dit eget eller gør en god handel ved alle de små legetøjsbutikker rundt om på skolen.

11.00 – 15.00 Mød de søde guider fra Nordsøen Oceanarium – i år kommer de med et tema om microplastic og fødekæden plus ravjagten, hvor du kan vinde fribilletter!

10.00 – 12.00 Mød Hirtshals Brandvæsen i rotunden – kom ind i en vaskeægte brandbil og kom helt tæt på de modige mennsker og det seje grej der redder os, hvis vi kommer galt afsted.

11.30 – 13.30 Pizza, pasta og antipasti  – ad libitum! Kom og smag når horneKøkkenet laver børne og voksenvenlig italiensk mad i verdensklasse! En langbordsspisning til 60 kr. for voksne 30 kr. for børn under 12. Vand er inkluderet – øvrige drikkevarer kan købes. Ingen tilmelding – bare mød op.


Kilde: TV2 Nord og Horne Efterskole.
Foto: Niels Skipper.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments