Horne Efterskole præsenterer deres bud på en Hirtshalshotdog

Hirtshalshotdog serveres selvfølgelig til Hirtshals Fiskefestival.

318

Hirtshalshabitten er en kendt sag på og omkring havnen, men nu kommer der et bud på en Hirtshalshotdog.

Den passer oven i købet rigtig fint i hånden på en person i den føromtalte beklædningsgenstand, mener de på Horne Efterskole.

Horne Efterskole deltager i år med en Hirtshalshotdog ved Hirtshals Fiskefestival. Foto: Arkiv.

Indholdet er et sprødt salatblad fyldt med bagt og plukket kulmule, to slags agurker fra Tornby, tomatgelé, kartoffelmayo, sprødt rugbrød og grønt.

På lørdag er smageboderne åbne under Hirtshals Fiskefestival, hvor du kan teste, om den ny Hirtshalshotdog har potentialet til at blive en ny klassiker. 

De “gamle” elever fra horneFoodlab kommer og forbereder, hygger, serverer og knokler med et smil.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments