Med stor taknemlighed og ydmyghed kvitterer forstander Mogens D. Jensen på vegne af Horne Efterskole for den fine omtale af horneHjælp 2016.
– Uden jeres massive dækning, havde vi ikke opnået det fine resultat, skriver Mogens D. Jensen således til den lokale webavis FlaskePosten, der indgående har dækket Horne Efterskoles indsamling, som i år gav 200.000 kr. til Hus Forbi.
– Oplevelsen har været stærk for elevholdet, der har fået et andet syn på medmennesker, og de skæbner vi ikke selv er herre over, fortsætter Mogens D. Jensen.
– I har medvirket til, at flere end 1500 mennesker var igennem skolen de fire dage, festen stod på. Vi vil gerne have muligheden for at takke alle giverne. Derfor håber vi, at I vil deltage og dermed sprede budskabet til flere end de fremmødte, fortsætter forstanderen.
Pengene overrækkes til Hus Forbi mandag den 5. december kl. 14.00 på Gabels Torv i Aalborg.
Program:
Kl. 14.00 Fernisering af portrætmalerier. Kunstneren Jimmy Edwardsen har malet malerierne, som ses på søjlerne. Hver søjle portrætterer i billeder og tekst en sælger af Hus Forbi.
Der serveres varm suppe og der vil være stort opbud af sælgere af Hus Forbi.
Horne Efterskole vil herefter synge skolens jubilæumssang Mødets Magi og efterfølgende overrække værdikortet til formanden for Hus Forbi Henrik Pedersen.
Skolen deltager med 90 elever og medarbejdere. Samme dag leverer 65 elever og lærere musicalen LUKSUS på Gl. Hasseris Skole, kl. 10.50 og igen kl. 12.40.
Foto: Arkiv.