Holdturnering for drenge i Jyllandsserien hos B75

Holdturnering lørdag gik over al forventning godt for lokale B75 i den nye hal ved Hirtshals Idrætscenter.

14
Foto: Arkiv.

Drengene i Jyllandsserien fra B75, hvor holdet består af Andreas Andersen, Jakob Larsen samt Xenia Rindom og idag også Kevin Nielsen, der deltog i doublerne, spillede lørdag i den nye hal ved Hirtshals Idrætscenter.

Holdet fra B75 startede kl. 10.00 med at spille mod Hjallerup, der egentlig er tilmeldt som Junior 1 hold. Dette var en temmelig speciel oplevelse, da Hjallerups hold bestod af Xenias to storebrødre Patrick og Christian samt Jakobs storebror Christian, der i dagens anledning stillede op for Hjallerup på en B-licens. Grundet den særlige situation var det aftalt, at spillerne selv skulle håndtere coaching, hvilket måske ikke var helt optimalt.

Ved 12.30 tiden var det hele slut med en 8-2 sejr til B75, men med fem kampe, som først blev afgjort i 5. sæt, var det betydeligt mere tæt end sejrscifrene giver antydning af. Alle kæmpede det bedste, de havde lært, og selvom familieopgør i tællende kampe kan være en udfordring, så blev der udvist en særdeles fin portion fairplay og god opførsel i samtlige kampe. Der var rigtigt mange gode dueller, og man kan tydeligt se, at alle spiller på et pænt højt niveau.

Holdet fra B75 skulle så sidde over, mens Hjallerup spillede 5-5 mod Sjørring, men kl. 14.30 kom det lokale drengehold i Jyllandsserien i gang mod Sjørring, som stillede med et stærkt hold. Uheldigvis for Sjørring var de lokale fra B75 mere end parate til at spille igennem. Efter godt et par timer stod hjemmeholdet med en overbevisende sejr på 9-1.

I forhold til Sjørrings styrke var det noget overraskende, at B75 kunne vinde så klart. De lokale spillere udviste imidlertid stor kampvilje og spillede alle tæt på det højeste niveau, de kan.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments