
Efter en varm sommer og høsten i hus forberedes der til vinteren. Thegn Ull har dog svært ved at holde sin hird samlet, og sølvet er lavt i kongsgårdens kiste. En by må atter samles og stå sammen, for hvad mon den mørke vinter bringer?
Hilbert har fuld gang i at brække en hjort, han fik nedlagt tidligt i morges, gryderne bobler lystigt i kroen og spreder en livlig duft gennem byen, der skal være gilde! Imens sidder Egill på vagt ved porten og drikker lystigt af et horn mjød. Samtidig går der snak om, at Skugga-Baldur er set oppe mod nord. Hvad mon efterårsjævndøgnet bringer?
Sådan lyder oplægget til “low magic” rollespillet, som forgår i slutningen af vikingetiden i en af de sidste hedenske byer i Danmark, og med Hvide Krists truende skygge er der ingen der føler sig sikre!
PRIS: 350 kr. ( til 2. september), som inkluderer mad og drikke under hele døgnscenariet.
Den 14. september kl. 16.00 til 16. september kl. 17.00 i Tornby Klitplantage.
Yxenskovens Hemmelighed, Enebærstien, Tornby.
Kilde og foto: Yxengaard.