Et af de mange høringssvar om skolestrukturen fra lokale borgere er nedenstående, som med lidt forsinkelse blevet tilsendt Hjørring Kommune af landmand Karsten Weinkouff fra Uggerby. Samtlige andre over høringssvar kan desuden findes via linket her: Hjørring Kommune
Høringssvar om skolestrukturen fra landmand Karsten Weinkouff:
Der er ingen undskyldning, hverken post eller EDB, jeg er bare ikke kommet i gang før. Håber alligevel Hjørring byråd vil læse det og tage det med i overvejelserne.
Når der laves et hørings svar er målet selvsagt at blive hørt. Hvis det lykkes har den der sende svaret oftest en forestilling om at noget skal ændres som følge af svaret, at det ikke sker, betyder nødvendigvis ikke at man ikke er blevet hørt, men det er dog rart og måske også godt for processen, at de involverede kan og vil se nye muligheder.
Udgangspunktet i Hjørring kommunes skolereform er besparelser, og det er ikke det bedste. Det kunne måske forståes hvis det drejede sig om veje, natur eller andre materielle ting, og vel også på ældre området, her er det kun respekten vi kan miste. Men at vi på et så vigtigt område som skolen, hvor en dårlig indsats straffer os måske 50 år ud i fremtiden lader økonomien være det afgørende, lover bestemt ikke godt for Hjørrings fremtid.
Synergiren, resultaterne i enhver virksomhed afhænger rigtig meget af, at medarbejdere, ledelse og brugere, er positive, og føler at virksomheden tager hensyn, forstår de involveredes situation og er villig til at imødekomme brugerne. Brugerne er i dette tilfælde elever, forældre og ikke mindst de ansatte lærerne. Det er derfor vigtigt at inddrage dem, og tage hensyn til deres behov og ønsker. Det havde det været mere naturligt, først at lave en bruger undersøgelse og spørge dem. Det kunne spare politikkere og administration for rigtig meget arbejde, og sikkert skabe et resultat med stor sikkerhed for posetiv effekt, ikke mindst på trivsel, engagement og dermed børnenes læring. I det aktuelle tilfælde har man valgt den modsatte fremgangsmåde. Lavet en plan efter politikkere og administrations ønsker, og derefter spurgt om de implicerede kan drive skole under de forhold.
Jeg vil først foreslå, at vi nu tager den med ro, bruger et år til forberedelse, og først iværksætter eventuelle tiltag august 2016.
Essensen i planen, er at alle skal have samme tilbud, hvad enten man er boglig eller praktisk begavet. Det er en alvorlig fejl, hele samfundet er orienteret efter individualisme, og vi bruger mange kræfter på , at vore børn skal være selvstændige og have lov til at være anderledes.
Her er kløverskolen et tilbud til børn med gode praktiske evner, men uden stor boglig interesse. Hvordan bliver de tilgodeset og udviklet i den nye struktur. Det kan godt være de har behov for at blive i nær området, men så skal der sættes ekstra resurser af til dem her.
Et alternativ til bevarelse er at fordele resurserne til de enkelte skole centre, altså to lærere pædagoger fra kløver skolen til de enkelte skole centre. Her kan de lave målrettet undervisning for den gruppe børn der i dag går på kløvergården. Det vil måske give plads til flere børn i tilbuddet, spare faste omkostninger til en special skole, men ikke mindst bevare personale mes sige kompetencer og et godt skole tilbud i vores kommune. Men husk, det hjælper ikke nok at skifte to fra den generelle normering ud med specialister, skal det have virkelig effekt skal det være ekstra resurser.
Tversted skole og børnehave, foreslås nedlagt. Rigtig mange forældre og lokalsamfund sætter pris på tilbud i nærområdet. Inden vi lukker og slukker, skulle vi måske forsøge med et alternativ til centralisering. Vi kan lave en integreret institution, der dækker fra vuggestue til og med 4 klasse. Der ansættes et passende antal pædagoger og lærere som får frihed til selv at planlægge hverdagen. Eneste krav er, at en pitza test viser et nogenlunde gennemsnitlig resultat og at børnene trives. Ideen er at vi istædet for at centraliser får volumen ved at arbejde bredt. Skole og børne have er i god stand og kan uden de store udgifter bruges nogle år endnu.
Vil vi stadig have et natur projekt/center er der sagtens plads til dette også, det vil også fordele de faste omkostninger på flere skuldre. Skole delen får så mulighed for at fokusere og profilere sig på nature. Sammen med små og trygge rammer, kan det måske tiltrække elever uden for lokalområdet, ligesom det måske også er positivt for bosætning i området. Var jeg natur interesseret forælder og kunne bo i Tversted, midt i naturen og samtidig få mit barn i en natur orienteret skolekunne det godt friste. Altså et alternativ til de stor centrale skoler så vi også i Hjørring kommune
Den integrerede institution er i øvrigt det de private skoler gør, skulle vi ikke give kommunalt ansatte mulighed for at gøre dem kunsten efter.
Natur projektet kan måske også indeholde en informativ del, der både kan benyttes af skolen, lokale og turister. Altså fortælling om muligheder og særlig natur i området.
Her vil der sikkert være mulighed for finansering fra naturfonde og landistrikts midler, så kommune kassen ikke hænger på hele regningen.