Høringssvar fra Byforum Hirtshals

Denne artikel indeholder en indsigelse fra Byforum Hirtshals i sagen om vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Centerområde ved Doggerbanke i Hirtshals. Artiklen indeholder også et desavouerende svar fra forvaltningen hos Hjørring Kommune.

453
Bykoordinator John Kongerslev fra Byforum Hirtshals stående ved et morgenmøde hos Hirtshals Handel & Erhverv. Foto: Arkiv.

Indsigelse på baggrund af en undersøgelse, hvor 333 borgere har svaret på et spørgeskema med 10 spørgsmål, hvoraf 7 spørgsmål omhandler planforslagene.

Resultatet af undersøgelsen viser:

• Der ønskes ikke dagligvarebutikker på Stoltzes Plads
• Intet behov for flere dagligvarebutikker i byen
• Pladsen videreføres som P-plads for Autocampere
• Udvikling af eksisterende handelsgader skal prioriteres
• Masterplan ønskes for fremadrettet byudvikling

Byforum fungerer som en borgerforening, hvis virke er til støtte for byudvikling af lokalmiljøet og bosætningen, hvor Byforum finder, at borgerundersøgelsen formidler en repræsentativ meningstilkendegivelse fra byens borgere.

Administrationens bemærkninger til ovenstående høringssvar:

Det er prisværdigt, at Byforum Hirtshals med sit engagement bidrager til debatten om udviklingen af Hirtshals. Byforums holdninger og tilkendegivelser i kraft af deres undersøgelse er tydelig nok. Men man kan spørge, hvordan undersøgelsen skal tages til indtægt.

I planlægningsmæssig sammenhæng må man ikke tage den slags undersøgelser for pålydende. (Det svarer til, at borgeren, der måtte ønske gennemført et bestemt projekt på sin ejendom, hvor projektet ikke umiddelbart ikke er muligt, selv spørger sin nabo udenom myndigheden. Det må myndigheden ikke godkende, og den skal selv gennemføre sin undersøgelse – høring).

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments