Underskriftindsamling forlænget mod lokalplan for Doggerbanke

Hjørring Kommune har forlænget høringsperioden, hvilket også gælder Hirtshals Handel & Erhvervs underskriftindsamling mod lokalplanen for Centerområde ved Doggerbanke i Hirtshals.

712

Fristen for svar i høringsperioden angående lokalplan for centerområdet ved Doggerbanke, er uden yderligere begrundelse forlænget til 17. maj af Hjørring Kommune.

Fra Hirtshals Handel & Erhvervs side hersker der som bekendt ikke nogen tvivl om, at de ikke bifalder idéen om dagligvarebutik på området, hvilket tidligere ved den seneste generalforsamling blev uddybet af formand Dorthe Schaltz:

– Det er ingen hemmelighed, at vi står overfor udfordringer med hensyn til Doggerbanke og Stoltzes Plads. Der er uenighed mellem byrådet og en stor del af de handelsdrivende om, hvorvidt det vil være til gavn for Hirtshals med endnu en dagligvarebutik og om dennes placering udenfor midtbyen vil resultere i, at der bliver butiksdød i centrum.

Stoltzes plads og arealet ved Doggerbanke i Hirtshals.

– Vi har rigeligt med fine dagligvarebutikker i byen, og vi synes ikke, man skal trække handel ud af centerområdet, lyder det videre med en opfordring til debat i Hirtshals.

På grund af høringsfristens forlængelse er også underskriftindsamlingen forlænget hos Hirtshals Handel & Erhverv. Frem til den 14. maj vil der derfor fortsat ligge en sådan i butikkerne.

Ligesom  du kan læse mere og skrive under digitalt her: https://www.nej-tak.dk

Du kan læse lokalplanen her: https://dokument.plandata.dk/20_9716020_1583133030986.pdf

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments