Højt humør og gaveregn hos Haveholdet på Hirtshals Museum

Haveholdet kunne denne tirsdag uddele hele fire gode check til de glade modtagere på Hirtshals Museum.

452

Haveholdets formand Bo Godsk måtte tirsdag skrive under på hele fire gode checks, da de gæve frivillige rundhåndet skulle uddele gaver på Hirtshals Museum.

De glade modtagere af de tilsammen 30.000 kroner var Lynggårdens Venner, KFUM Spejderne, HG 159 Johs. Hejlesen og såmænd Hirtshals Museum.

Bo Godsk fortalte undervejs indlevet om både Haveholdets arbejde og historien om Fiskekrogen, der endte med at holde til i haven ved Hirtshals Museum.

Desuden fortalte modtagerne hver især om, hvad pengene skulle bruges til, hvilket blandt andet var tilskud til nyt gulv på Hirtshals Museum og musik på Lynggården.

Holdet tjener de mange penge på det frivillige arbejde om sommeren i museumshaven, hvor der blandt andet sælgen mellem 150 og 200 af de populære sommerhusflag.

Efterfølgende var der småkager og et lille glas af Haveholdets Julebesk, hvortil etikettens flotte motiv selvfølgelig var tegnet af Christian Hansen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments