Højskoleaften med Hans Hauge

Højskoleaften med Hirtshals-drengen Hans Hauge i Sognegården i Tornby.

118

Menighedsrådet i Tornby har inviteret lektor Hans Hauge til at komme og fortælle om sin tid som barn og ung i Hirtshals.

Hans Hauge har gennem hele sit arbejdsliv deltaget i den offentlige debat med skarpe og ofte provokerende samfundsanalyser. Han er lektor emeritus i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet.

Var i 1990’erne redaktør af det grundtvigske tidsskrift Dansk Kirketidende og har udgivet mange bøger, den sidste med titlen ”Ensomhedsparathed”.

Hans Hauge vil denne aften fortælle om at vokse op i Hirtshals.

Hans Hauge skriver:

“Hvordan var det at vokse op som præstesøn i Hirtshals i 60’erne? Det var på alle måder godt. At komme til Hirtshals er stadigvæk at komme hjem, selvom jeg har boet i Aarhus siden 1967. Jeg blev dog ikke født i Hirtshals, men kom dertil i 1956 – samme år som Ungarn-krisen – fra en stråtækt, stor præstegård i Himmerland. Det var som at komme fra det forrige århundrede ind i den moderne verden. Jeg overlevede chokket. Kirken lå lidt i en udkant. Men alle kendte mig; for jeg var, som de sagde, bette præst. Det var først, da jeg flyttede fra byen, at jeg opdagede, at jeg var vokset op i et indre missionsk hjem.”

Tirsdag den 3. september kl. 19.30 i Sognehsuet i Tornby.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments