Højsæsonen synger snart på sidste vers i Fun-Park ved Hirtshals

Hermed den tredje og sidste artikel med vores fotograf Torben Ellings fotografiske safari blandt nogle af dyrene i Fun-Park.

246

Sidste opslag fra min fotosafari i Fun-Park Hirtshals… Det var en god oplevelse af få lov til at komme lidt tættere på nogle af dyrene med kamera…

Og fotografisk en udfordring…alt skal klappe på et bestemt tidspunkt, og det gør det ikke altid… Men kameraet er en personlig øjenåbner..en motivation, en mulighed til at få et indblik i noget nyt i kombination med redigering og præsentation…

Danmarks største landpattedyr er kronhjorten… Krondyr findes på Sjælland og mere udpræget i Jylland…

I Fun-Park ses krondyrene bedst ved at tage en tur med Parktoget…dyrene er fortrolige med mennesker..måske fordi der vist altid falder lidt godter af…

Især hjortenes gevir er genstand for beundring…Det ser ud af noget…og det er meget godt gået at etablere et sådant udseende hvert år…

I parken er sæsonen 2019 ved at være til ende, men hos krondyrene er september starten på brunstsæsonen, som på mange måder er fascinerende at følge…

Hinderne er brunstige i ganske få timer ad gangen, og hjorten har alle følelser i spil i september og oktober.. der brøles og opserveres og parres til den store guldmedalje…

Om gevirernes størrelse betyder noget for hinderne skal jeg lade være usagt, men der må jo være en mening med op til 20 ender…

I pasningsvejledningen fra Dyrenes Beskyttelse anbefales næsebjørne ikke som kæledyr…

Der er simpelthen for meget, der ikke kan tæmmes helt, og for mange krav til det gode liv for en næsebjørn, men som det fremgår af billedet med dyrepasser Sarah Lassen, så kan man sagtens omgås næsebjørne…

I Sydamerika har dyrene det vist ok .. er ikke specielt truede, selvom de ihvertfald tidligere blev jaget for kødets skyld…

Vi finder nok ingen restauranter med næsebjørn på menuen, men til gengæld er dyrene både her i Fun-Park og i naturen med på at spise lidt af hvert…deres menukort er meget varieret..

Næsebjørnene er meget aktive og altid på jagt efter føde.. i fangenskab skal de have god plads med klatre- og stimuleringsmuligheder…

I fangenskab kan en næsebjørn blive op til 15 år gammel…

Tak til Allan og Birgitte for at lukke mig ind i parken og især til Sarah Lassen for at lukke mig ind i burene…

Sæsonen i Fun-Park lakker mod enden med udgangen af august… I september er der åbent lørdag og søndag…

Foto: Torben Elling.

Link til den seneste af tidligere artikler

Fotosafari fortsat i Fun-Park

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments