Det må vel nærmest betegnes som tragikomisk, at der samme dag, som fiskeriminister Mogens Jensen forsøgte at overbevise de nordjyske borgmestre om at kameraovervågning er vejen frem, faldt dom i sagen om ulovlig TV-overvågning af en ansat hos Kentucky Fried Chicken i Århus.
Her afgjorde højesteret, at der ikke var grundlag for at tv-overvåge den ansatte. Sagen har tidligere været ført i både byretten og landsretten.
Det blev vurderet af højesteret, at overvågningen førte til at den ansatte følte sig konstant overvåget på sit arbejde, og at dette var forbundet med en stor psykisk belastning for hende. Desuden kunne overvågningen medføre, at medarbejderen fik krænket hendes selv- og æresfølelse.
Kilde: FiskeriTidende.