Torsdag aften den 27. juni var der fest i en have på Lunøesvej i Hjørring.
Der havde været høj musik siden klokken 22, og nu nærmede tidspunktet sig efterhånden to om natten uden tegn på, at musikken ville blive skruet ned.
En nabo havde klaget til festens vært, men uden held, hvorfor politiet blev tilkaldt.
En patrulje kørte forbi adressen, hvor de fik skruet ned for volumen.
Beruset på motorcykel i Vrå
En anmeldelse indgik torsdag aften den 27. juni ved vagtcentralen i Aalborg.
To mænd var forulykket på en mark nær Svenstrupvej i Vrå.
Da en patrulje kom frem til stedet, var det tydeligt for dem, at de to mænd var stærkt berusede.
Personen, der kørte motorcyklen, blev derfor anholdt og sigtet for at køre motorcykel i påvirket tilstand.
En blodprøve på stationen skulle bekræfte betjentenes antagelser.
Kilde: Nordjyllands Politi.
Foto: Arkiv.