Høj fra Hirtshals indtager Hjørring

Tommy Højs ambition om at blive størst med hensyn til reparation af EDB udstyr ser ud til at være indenfor rækkevidde, når der åbnes for indlevering i Hjørring.

17

Tommy Høj fra Hirtshals har som bekendt Høj Data i Sindal. Høj er også en glad mand. Hans forretning sælger og reparerer nemlig med stor succes EDB udstyr. I de senere år har han således satset benhårdt på at blive den største på reparationer i området.

– Det er vi helt sikre på, at vi er blevet nu. I sidste kvartal reparerede vi over 1.000 enheder på vores værksted, faktisk helt nøjagtigt 1.036 stk. Det er vi rigtig stolte af ,og det viser, at vores satsning på at have 24 timers reparationsservice er den helt rigtige, siger Tommy Høj.

– Vi har rigtig mange kunder fra Hjørring og omegn, hvilket vi nu tager konsekvensen af. I løbet af de næste 14 dage åbner vi derfor et indleveringssted i Hjørring, hvor kunderne kan aflevere deres udstyr til reparation. Her vil vi tilbyde samme service som i Sindal, altså 24 timer efter at vi har afhentet tingene i Hørring, bliver de returneret til kunden, slutter Tommy Høj.

Som FlaskePosten.nu tidligere har beskrevet det, er det ikke kun i værkstedet og butikken hos selve virksomheden, der er meget høj fart på. Firmabilen er også blevet flot dekoreret med butikkens egen solfim, så den illustrativt symboliserer fart og tempo.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments