Gode råd til cyberangrebsplagede virksomheder

It-sikkerhedsangreb rammer hyppigt både virksomheder og myndigheder, men man kan tage sine forholdsregler, lyder det fra Høj Data.

110
Tommy Høj fra Høj Data og Høj Farver er bestyrelsesmedlem i Hirtshals Handel & Erhverv. Foto (arkiv): Jens Kranen.

Cyberangreb mod virksomheder og offentlige myndigheder bliver mere og mere hyppige.

Senest i september blev høreapparatsvirksomheden Demant lagt ned af et angreb, der estimeres til at koste virksomheden over en halv milliard kroner. I foråret gik det ud over aluminiumsvirksomheden Norsk Hydro, for to år siden gik det ud over Mærsk, og sidste år blev DSB’s systemer lagt ned.

Det er dog langt fra alle angreb, der kommer frem i offentligheden, og omfanget af cyberangrebenes styrke varierer meget. Det viser en ny analyse blandt 746 medlemmer af IDAs fagtekniske netværk IDA IT.

Mindre angreb, der nemt kan afvises, er ikke noget særsyn, og sker dagligt hos hver sjette af de medvirkende i undersøgelsen, mens næsten hver tiende oplever mellemstore sikkerhedsangreb i løbet af en måned. Når det kommer til store it-sikkerhedsangreb, der er vanskelige at afvise, svarer to procent, at det sker månedligt, mens yderligere 18 procent svarer at, de er udsat for store angreb med lavere frekvens.

Angrebene kan være forsøg på at stjæle informationer, fastlåse data for at få løsepenge eller angreb, der lukker sider eller tjenester ned, vurderer IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg.

– Når it-professionelle angiver, at angrebene er svære at afvise, så er der tale om meget sofistikerede angreb, der vil kunne lave store ødelæggelser. Det er ikke drengestreger eller fritidshackere, og her er der meget på spil, og går det galt, bliver omkostningerne enorme, siger han.

Med over 300.000 virksomheder i Danmark kan omfanget af angreb hurtigt løbe op, vurderer Jørn Guldberg.

– Det er langt fra alle virksomheder, der har den samme digitaliseringsgrad. Omvendt er mindre virksomheder ofte dårligere beskyttet mod hackerangreb, og kan derfor på lige fod med de helt store risikere enorme skader eller ødelæggelser ved et angreb, siger Jørn Guldberg.

Gode råd fra Høj Data

– Det er naturligvis meget komplekst at beskytte sig mod den slags angreb. Som mindre virksomhed uden egen IT-afdeling er det bedste, man kan gøre, at bruge sin sunde fornuft, siger Tommy Høj fra Høj Data.

– Åben aldrig et link på en mail som du ikke kender afsenderen på, brug forskellige password med både tal og bogstaver, sørg for at dit wifi net er beskyttet med password, brugt et professionelt antivirus program du køber og ikke noget tilfældigt du finder gratis på nettet, uddyber Tommy Høj.

– Lad endelig også være med at koble op på et netværk du ikke kender og tag regelmæsssigt backup af ALLE data, lyder det afslutningsvis fra Høj Data.


Hvor tit opleves følgende på en arbejdsplads?

DagligtUgentligMånedligtSjældnereAldrigVed ikkeØnsker ikke at svareI alt
Mindre it-sikkerhedsangreb, som vi nemt kan afvise16 %6 %7 %14 %5 %41 %11 %100 %
Mellemstore it-sikkerhedsangreb, som vi ved en mellemstor indsats kan afvise1 %2 %6 %21 %13 %45 %12 %100 %
Store it-sikkerhedsangreb, som vi har vanskeligt ved at afvise0 %1 %1 %18 %23 %46 %11 %100 %

Kilde: IDA Analyse en analyse blandt 746.af IDAs it-professionelle.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments