Hjørrings danske mester kører første løb

Hjørrings mange-årige danske mester i motorsportsklassen Seven Racing, Steffen Lindgren Hansen, glæder sig sammen med holdet bag Team Lindgren til søndag den 6. september på Ring Djursland at køre det første løb i dette år præget af Corona-situationen.

380

-Det bliver en meget anderledes og kort sæson, hvor vi indtil videre kun ved, at vi skal køre den 6. september. Det bliver uden tilskuere og med mange restriktioner for at undgå at sprede smitte. Normalt ville vi træne og køre løb over en hel weekend, men denne gang bliver det kun en enkelt dag med to heat. Vi håber på to løb mere i september på henholdsvis Padborg Park og Ring Djursland, fortæller Steffen Lindgren Hansen.

Steffen Lindgren Hansen blev dansk mester seks år i træk fra 2013 – 2018 samt skandinavisk mester i 2017 og 2018. I 2019 deltog Team-Lindgren ikke i alle løb og opnåede alligevel en flot andenplads blot tre point efter den danske mester Carsten Lauridsen. I kampen om det skandinaviske mesterskab blev det til en tredjeplads.

Racing-teamet, der deltager i Seven Racing, er: kører Steffen Lindgren Hansen
service-teamet, brødrene Ivan Lindgren Hansen og Per Lindgren Hansen.

-Vi håber at komme til at køre flere løb og satser stærkt på en normal sæson i 2021, hvor vi også får brug for flere sponsorer, der kan være med til at sikre flere mesterskaber til Hjørring, siger Ivan Lindgren Hansen fra familie-teamet.

Mesterbilen er en moderne efterligning af Colin Chapman´s Lotus Seven.

Sponsorerne, som gør det muligt at deltage i racersporten, er:
Garant Hjørring hjælper med alt inden for laminat-, vinyl- og trægulve, klinker, tæpper og gardiner og  leverer din drømmeløsning lige fra rådgivning og opmåling til levering og montering.
Alge Bekæmperen renser og plejer alle vaskebarer overflader som tage, facader, fliser/belægning og solceller.
Phønix Tag Nordjylland A/S udfører tagpapløsninger til nye bygninger, renoverer eksisterende tage, og foretager små og store reparationer.
ThermIT laver temperaturmålingssystemer til fødevarebutikker, fødevareproduktion, apoteker, kølebiler, frysebiler, fryserum, serverrum, supermarkeder, kiosker, servicestationer, køkken- og hotelbranchen med mere.

Du kan læse mere om den danske mester og Team Lindgren på hjemmesiden… http://www.team-lindgren.dk/

Om Seven Racing
Bilerne er en moderne efterligning af Colin Chapman´s Lotus Seven. Alle, der har prøvet en Seven Racer, synes, at det er den sjoveste racerbil, de har kørt.
Det er klasse med tæt og underholdende race med enkle og letkørte biler, der accelerer fra 0-100 kilometer i timen på under fire sekunder og med omgangstider tæt på topklasserne.
Klassen er også populær på grund af meget lave driftsomkostninger og på grund af et enestående kammeratskab, hvor alle hjælper hinanden også selv om de fleste naturligvis helst vil først over målstregen.

 

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Søren Chr. Jensen
4 år siden

Knæk og bræk