Hjørring Produktionsskole udstiller fotos med lokale motiver hos Nordjyske Bank i Hirtshals

Souschef Thomas Møller Petersen har taget initiativ til en fantastisk flot fotoudstilling, som her i jubilæumsåret har fokus på byen, havnen og havet hos Nordjyske Bank i Hirtshals.

305

IT og Fotolinjen på Produktionsskolen i Hjørring udstiller lige nu en lang række flotte fotografier hos Nordjyske Bank i Hirtshals.

Egentlig var souschef Thomas Møller Petersen på udkig efter helt andre ting fra Hjørring Produktionsskole til en udstilling i Nordjyske Bank. Ved et lykketræf hørte han i den forbindelse om linjen med fotografering, hvorefter den aktuelle udstilling hurtigt blev realiseret og åbnet med deltagelse af filialchef Jens Buje.

Billederne skildrer byen, havnen og fiskeriet i tilknytning til havet og er bestemt et besøg værd, mens borgerne fejrer 100 års jubilæum i Hirtshals.

Skulle lokale butikker eller foreninger efterfølgende være interesseret i at overtage udstillingen, kan man henvende sig i Nordjyske Bank.

Filialchef Jens Buje og souschef Thomas Møller Petersen er forståeligt nok stolte over den flotte udstilling hos Nordjyske Bank i Hirtshals.

Foto: Hjørring Produktionsskole og FlaskePosten.nu.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments