Konkurrencen ”Danmarks mest digitale kommune” er arrangeret af KL og Digitaliseringsstyrelsen og er en del den fælles offentlige kampagne, som skal oplyse borgerne om Digital Post.
Hjørring Kommune kom ind på en 3. plads i kategorien ”Danmarks digitale slutspurter.” Antallet af borgere tilmeldt Digital Post steg med 21,28 % i løbet af konkurrencen, der sluttede den 24. oktober.
– Vi er rigtig glade for vores placering. Vi har arbejdet målrettet med kampagner og events og gjort en masse for at møde vores borgere, hvor de var. Formålet har været at hjælpe så mange som muligt med at blive klar til Digital Post enten ved at tilmelde sig eller blive fritaget, siger Marianne Carlsen, som er chef for Borgerservice.
Greve Kommune løb med titlerne som ”Danmarks mest digitale kommune” og ”Danmarks mest digitale unge”, mens Jammerbugt Kommune tog førstepladsen i kategorien ”Danmarks digitale slutspurter.”
Vinderne blev kåret den 1. november på Post & Tele Museum i København.
Til Marianne Carlsen, som er chef for borgerservicen, vil jeg gerne opfordre hende til at få digitaliseringen til at modtage indscannede regninger til borgerservice.
Nu har man pålagt mange pensionister at få computer, men samtidig med at man vil nedlægge borgerservicen i Hirtshals, vanskeliggør man yderligere borgernes kontakt med kommunen, ved at man stadig, fysisk skal møde op på “service-kontoret” med sine regninger.
Det er da år 2014 vi lever i, så mulighederne for at nemmeregøre pensionisternes gang til kommunen, skulle være til stede.
Med venlig opfordring
Tommy Larsen