Hjørring Kommune i kamp mod Vesterhavet på Tornby Strand

Vesterhavet har alle dage været en voldsom nabo. Det ved vi fra fortidens skibsforlis og fra vore dages problemer med kysterosion

3607

På Tornby Strand kæmper Hjørring Kommune i denne sommer en kamp mod Vesterhavet. På turisternes foretrukne strækning neden for Strandvejen har havet valgt at lægge en slags ekstra revle op på stranden. Det betyder, at de lokale småvandløb så at sige ikke kan komme af med vandet. I stedet dannes der en langstrakt strandsø på indersiden af ”revlen”.

En sådan strandpyt er ellers populær blandt børn og deres forældre, fordi vanddybden er beskeden og vandet bliver opvarmet af solen.

Problemet er bare, at i denne strandsø med vand fra vandløbene kan der opformeres alger og bakterier, så vandet bliver ulækkert, måske endda usundt, at lege og bade i.

Kommunen har derfor gentagne gange gravet kanaler gennem revlen, så vandløbene kan løbe frit. Problemet er bare, at Vesterhavet har sin egen vilje, og så snart kommunens folk har forladt stedet, bevirker bølger og strøm, at disse kanaler hurtigt sander til. Så kan man starte forfra.

Et yderligere problem er, at livreddernes tårn er placeret på ”revlen”, og tårnet ligger ind imellem næsten på en ø. Det hele skifter fra dag til dag. Billederne er taget på forskellige tidspunkter de senere dage.

6 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Thomas Lundsgaard
3 år siden

Siden hvornår er Vesterhavet flyttet til Tornby?

John
3 år siden

Mon problemet med alger og bakterier i vandet, ville blive mindre, hvis alt kloakvand (også kaldet lortevand) fra alle husstande, blev ledt gennem et effektivt renseanlæg, i stedet for, at det bare havner i vores vandløb/hav. Ikke kun når det regner og der er overløb fra pumpestationerne ( Hjørring kommune 2.190 tons geq) men også fra de fleste huse, udenfor byerne, som ikke kommer igennem et renseanlæg, som sorterer diverse uønskede stoffer fra. Måske det kun er på Sjælland, at dette lort skader miljøet, eller kunne det tænkes, at det også giver samme konsekvens i Nordjylland? 🤔🤔🏖️

Brian Andreasen
3 år siden

Det er narurens gang, så lad den være

Mikkel Paulsen
3 år siden

Gad vide om kystdirektoratet har givet kommunen tilladelse til det….. havde de ikke sidst jeg spurgte. Ved Øksbøl har jeg aldrig set regulering af Henne mølleå eller de andre bække der løber ud på stranden.