
Jobsøgende og virksomheder i Hjørring Kommune får mulighed for at finde hinanden, når Jobcenter Hjørring inviterer alle interesserede til Jobmesse torsdag den 15. marts klokken 13-15 i foyeren på Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4 i Hjørring.
Adskillige virksomheder i Hjørring Kommune søger arbejdskraft. På Jobmessen får jobsøgende chancen for at møde og tage en snak med nogle af dem.
Jobmessen giver jobsøgeren mulighed for at præsentere sig selv for en række virksomheder. Du springer foran i køen, kan møde virksomhederne ansigt til ansigt og aflevere dit CV direkte til virksomheden. Du vil samtidig få indsigt i, hvad det er virksomhederne efterspørger. Det kan hjælpe dig i din videre jobsøgning.
Du kan også finde jobcentrets beskæftigelsesmedarbejdere og virksomhedskonsulenter på messen. De vil stå klar med hjælp og vejledning, hvis et kursus eller anden opkvalificering vil få dig tættere på virksomhederne.
Der er kreeret en CV-skabelon specielt til lejligheden, som vi opfordrer alle til at bruge. CV-skabelonen er lavet så du kan præsentere de vigtigste grunde til at virksomhederne skal ansætte dig. Find den på linket nederst.
Jobmessen giver også virksomhederne mulighed for at møde potentielle nye medarbejdere og finde det gode match.
Jobcentret vil for virksomhederne være vært for en let frokost inden messen. Man mødes klokken 12.00 til frokost og opsætning af stande, inden de jobsøgende kommer klokken 13.00.
Kontakt Joan Grøne for mere information og tilmelding til jobmessen på telefon 72 33 60 99 eller på mailen [email protected]
Der er plads til omkring 30 virksomheder. Pladserne fordeles efter først til mølle.
Kilde: Hjørring Kommune