
Først blev de med et lokalpolitisk pennestrøg afskaffet, men nu genindføres Skolefritidsordningen (SFO) for elever i børnehaveklasse til og med 3. klasse på alle folkeskoler i Hjørring Kommune.
Skolefritidsordningen erstatter dermed de nuværende tilbud om Frivillig Undervisning (FU) og Fritidsordningens tilbud (FO) om pasning før og efter skoletid. Begge disse tilbud ophører 31. december 2015 og børnene bliver automatisk udmeldt fra denne dato.
Skolefritidsordningen
Skolefritidsordningen omfatter et heldagstilbud, et morgentilbud og et eftermiddagstilbud:
Heldagstilbud
– På skoleuger: kl. 6.30 til undervisningens start og fra undervisningens afslutning til 17.00, fredag til kl. 16.00.
– På 10 ikke skoleuger: kl. 6.30 til 17.00, fredag til kl. 16.00
Morgentilbud
– På skoleuger: kl. 6.30 til skolestart
– På 10 ikke skoleuger. kl. 6.30 til 17.00, fredag til kl. 16.00
Eftermiddagstilbud
– På skoleuger: fra undervisningens afslutning til 17.00, fredag til kl. 16.00
– På 10 ikke skoleuger: kl. 6.30 til 17.00, fredag til kl. 16.00
Tilbuddet vil have ferielukket 2 uger om året.
Tilmelding og opsigelse
Alle tre tilbud skal opsiges med 1 måneds varsel. Ved tilmelding til modulerne binder man sig i minimum 2. måneder. Tilmelding kan ske på Hjørring kommunes hjemmeside: Pladsanvisningen
Takster
Der fastsættes takster for forældrebetaling for de tre moduler på byrådsmødet den 9. oktober i forbindelse med vedtagelse af Hjørring Kommunes budget. Der informeres derpå om taksterne og om fristen for tilmelding af børn til start 1. januar.