Outdoorudstillingen ved Hjørring Dyrskue 2018 byder til dels på udstillinger fra forskellige foreninger med relation til jagt, fiskeri, hunde, mountainbike, vandreture o.l. og dels forskellige firmaer, som sælger produkter og udstyr, man anvender, når man er i naturen eller skal bearbejde det, som man f.eks. fanger i naturen.
Programmet i outdoorudstillingen byder blandt andet på en mountainbikebane arrangeret af Hjørring Kommune, Trofæopmåling i samarbejde med Trophy Point og Korsholm Jagtrejser og besøg af Jon Lindberg Jensen, manden bag Lindberg Troupers og vinderen af DR3 programmet ”alene i vildmarken”. Jon er uddannet sergent i Forsvaret, er en erfaren jæger og et aktivt friluftsmenneske. Han bruger naturen til fiskeri og jagt og teambuilding-kurser, som han afholder for børn og udsatte unge i sit firma Lindberg Troupers.
Med outdoorudstillingen håber vi på at skabe forståelse og respekt for hinandens interesser i naturen. Der er stor forskel på, om man bruger naturen til at udfordre sig selv og andre på fx mountainbike, eller om man er mere til rolige gåture, fiskeri eller at gå på jagt en tidlig morgen. Vi håber at byde på noget interessant for alle naturelskere – uanset hvad du foretrækker af naturoplevelser.
Deltagende foreninger:
Dansk Jægerforbund, Frederikshavn, Dansk Jægerforbund, Hjørring, Voerå Sportsfiskerforening, Sæby Sportsfiskerforening, Sportsfiskerforening for Hjørring og omegn, Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening, Danmarks Naturfredningsforening, Medeklubben Skallen, Vendsyssel knivmagerlaug, Hirtshals Museum (Bjesk), Østervrå MTB, Dansk Vandrelaug, OK Vendelboerne, Hjørring Kommune, DCH
Deltagende firmaer:
Mike Hammer, Korsholm Jagtrejser, Hjørring Jagt og Fritid, Wolf Camper, Napoleon, Scarynights.dk, Jagttræ.dk. Audi, Hirtshals Museum (Bjesk fremstilling), Top-Hund, Lindberg Troupers, Trophy Point, Hirtshals Hunde- og Kattepension, Dansk Vandrelaug.