Hjørring Byråds flertal fastholder mulighed for at lukke Havbakken

Indstillingen fra mindretallet i Økonomiudvalget faldt, idet flertallets dermed også blev vedtaget, hvilket efter alt at dømme vil indebære lukning af Havbakken i Tornby.

933
Hjørring Byråd. Arkivfoto.

Et flertal i Økonomiudvalget havde på forhånd indstillet, at budgetforslaget for 2019-2022 med inddragelse af lukning af Havbakken godkendes af Byrådet ved første behandlingen, således at ændringsforslag fremsættes ifht dette inden den fastsatte frist (27. september 2018 kl. 10.00). Byrådsmødet fandt sted onsdag den 19. september på Hjørring Rådhus.

Mindretallets indstilling

Henrik Jørgensen, Jørgen Christensen og Dan Andersen indstillede, at budgetforslaget for 2019-2022 uden inddragelse af lukning af Havbakken godkendes af Byrådet ved første behandlingen. Samtidig udelades reduktionsblokken på 5,5 mio. kr. for ”Effekt af plejeboligplan” i 2019, således at der i alt indarbejdes reduktioner for 23,586 mio. kr. i stedet for 29,086 mio. kr. Ændringsforslag fremsættes ifht dette inden den fastsatte frist (27. september 2018 kl. 10.00).

Økonomiudvalget gjorde opmærksom på, at der pågår budgetforhandlinger, og at der dermed forventes fremsat ændringsforslag uanset, hvilket første behandlingsforslag Byrådet vedtager.

Beslutning

Der blev stemt om indstillingen fra mindretallet i Økonomiudvalget

For stemte: 12 Ivan Leth (Løsgænger), Dan Andersen (T), Sven Bertelsen (T),
Michael Engbjerg (O), Per Hyldig (O), Bjarne Mølgaard (V), Svenning
Christensen (V), Claus Mørbak Højrup (V), Lone Olsen (V), Søren Smalbro (V),
Jørgen Christensen (V), Henrik Jørgensen (V)

Imod stemte: 18 Arne Boelt (A), Peter Duetoft (A), Thomas Klimek (A), Laila
Zielke (A), Mai-Britt Beith (A), Chelina Bagger (A), Børge Bech (A), Tim Jensen
(A), Carsten Andersen (A), Mogens Bjerre (A), Ole Ørnbøl (A), Mehrsad Sadjadi (A), Helmut Zickert (A), Michael Harritslev (A), Louise Hvelplund (Ø), Kim Bach (C), Mette Jensen (C), Per Møller (C)

Hverken for eller i mod stemte: 0

Forslaget er hermed faldet

Indstillingen fra flertallet i Økonomiudvalget er således godkendt.

Jørgen Bing deltog ikke under den sidste del af punktets behandling.

Læs hele referatet her: Hjørring Byråd

Foto: Arkiv.

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Søren
5 år siden

Er lukningen af Havbakken et spørgsmål om at spare penge ?? På byrådsmødet kom det jo klart frem, at kommunen ikke bare kan flytte beboerne da de alle har en lejekontrakt. Det indebærer jo at disse beboere skal serviceres al den tid de lever og bor der, så hvis det er et spørgsmål om at spare penge hvor er besparingen så ??

Verner Vittrup
5 år siden
Reply to  Søren

Vær med i diskussionen – skriv her…

Bjørn Toft
5 år siden

Husk det nu ved næste valg

Brian Andreasen
5 år siden

Flytte gamle mennesker,er bare så uanstændigt.
Håber virkelig Ikke,at jeg bliver gammel.
Arne Boelt og co.
Skam jer