Hjørring Bilcenter sponsorerer bil til Madkassen-Hjørring

Hjørring Bilcenter har dags dato sponsoreret en bil til Madkassen-Hjørring.

698
Flemming Pedersen fra Hjørring Bilcenter overdrager bilen til formand Malene Skov Riisager Mortensen fra Madkassen-Hjørring.

Hjørring Bilcenter har denne onsdag sponsoreret en Citroen Berlingo til Madkassen-Hjørring. Sidstnævnte åbnede den 7. oktober 2018.

– Indtil nu har vi frivillige brugt egne biler til at hente alle de overskudsvarer, vi hver dag henter i 9 forskellige supermarkeder. På en uge har vi lige nu 39 afhentninger af overskudsvarer i forskellige supermarkeder i Nordjylland, og i det nye år starter vi op med flere butikker, så der vil komme endnu flere afhentninger af overskudsvarer. Derfor er vi meget taknemmelige over, at Hjørring Bilcenter har sponsoreret bilen til os, fortæller Malene Skov Riisager Mortensen, som er formand Madkassen-Hjørring.

– Den 21. december skal vi hente 15 julekurve, som skal uddeles til 15 udsatte familier, så det er også helt perfekt, at vi nu har fået en bil, som vi kan bruge til at hente dem, slutter Malene Skov Riisager Mortensen.

Mange af de frivillige har kørekort, men ikke egen bil, hvilket betyder, at flere frivillige nu også vil kunne deltage i afhentningen af overskudsvarer.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments