Hjørring Bibliotekerne
søger udviklingskonsulent

Du har en relevant akademisk baggrund (cand.scient. eller andet), og du har arbejdet med kulturelle projekter/foreninger/institutioner før.

106

Hjørring Bibliotekerne søger en ny udviklingskonsulent til at arbejde med nuværende og fremtidige projekter og samarbejder, eksempelvis med kulturinstitutioner, undervisere, daginstitutioner, skoler og biblioteker fra ind- og udland.

Den nye medarbejder skal være dygtig til at netværke, og have stor lyst til at lære kulturområdet i Hjørring Kommune såvel som i regionen at kende.

Du bliver en del af Team Projekter og Partnerskaber, men du vil selvfølgelig skulle arbejde på tværs af hele organisationen, der tæller 42 kolleger, ligesom du vil indgå i idégenerering og sparring med ledelsen. Du kommer også til at være i kontakt med bibliotekets brugere, og er du uddannet bibliotekar, ønskes også, at du får 1-2 ugentlige vagter i udlånet.

Krav til ansøgeren:
Du har en relevant akademisk baggrund (cand.scient. eller andet), og du har arbejdet med kulturelle projekter/foreninger/institutioner før – måske har du endda erfaring med at arbejde på et bibliotek.

Du har erfaring med projektledelse, projektstyring og evaluering af samme, og du tænker gerne anderledes og i utraditionelle løsninger. Du er ikke bange for at føre an, men du vil også gerne indgå i det praktiske arbejde.

Du har blik for, hvordan vi som bibliotek skal indgå i hhv. sociale og kulturelle sammenhænge, og hvordan vi omsætter ideer og ønsker til værdifulde oplevelser og øjeblikke for både børn, unge og voksne.

Du kan brænde igennem med et budskab, du er god til at tage ansvar, og så kan du lide at tænke og arbejde både strategisk, struktureret og kreativt.

Du behersker dansk, engelsk og måske et tredje sprog. Du er en stærk kommunikator, og du ved en hel del om bibliotekernes forskellige målgrupper og deres behov.

Du ved også noget om funding, og hvad der skal til for at søge midler hjem.

Se mere og søg jobbet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments