Hjørring Bibliotek inviterer
til Tegneseriemaraton

Du skal være mindst 15 år for at deltage, det hele er gratis, og biblioteket byder undervejs på vand, kaffe/te, frugt og snacks.

82

Har du mod på en tegneudfordring? Hjørring Bibliotekerne inviterer til Tegneseriemaraton 2018 på biblioteket i Hjørring i Metropol fredag den 11. maj klokken 10-18.

Du har otte timer til at tegne otte sider, og der er ikke tale om en konkurrence. Du kæmper kun mod tiden! Efterfølgende udkommer alle deltageres tegneserie i en tegneserieantologi, som Hjørring Bibliotekerne udgiver.

Det er først til mølle, og tilmelding er nødvendig: Send en mail til lars.simonsen@hjoerring.dk senest søndag den 6. maj.

Hjørring Bibliotek sørger for at stille tegnepapir, blyanter og tuscher til rådighed, men du er også meget velkommen til at medbringe dit eget tegnegrej.

Inden deltagerne kan gå i gang med at tegne, trækkes der to “benspænds-ord” op af en høj hat. Disse to ord skal på én eller anden måde indgå i tegneserien, som i alt skal være på otte sider.

Du skal være mindst 15 år for at deltage, det hele er gratis, og biblioteket byder undervejs på vand, kaffe/te, frugt og snacks. Derudover er der mulighed for at købe mad i Café Lige efter bogen på biblioteket, og det er selvfølgelig også tilladt at medbringe egen madpakke.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments