Fællesskabet er hjørnestenen i Tornby

Alle her i det nordvestlige Vendsyssel ved, hvor velsignede vi er med natur og kultur, men en gang imellem skal man minde hinanden og især andre om det, hvilket de gør flot på hjemmesiden for Tornby.

23

Tornby er som også tidligere påpeget på webavisen en by i udvikling og med et stigende indbyggerantal, der i skrivende stund ligger på den pæne side af 1.000.

Byen har en god skole, børnehave, dagpleje, rigt idrætsliv, etablerede kunstnere, velassorteret dagligvarebutik og en fantastisk natur.

Byen er beliggende midt imellem Hjørring og Hirtshals ved Tornby klitplantage og strand. Der er 5 minutter til motorvejen og 35 minutter til Aalborg og togforbindelse, der kører hver halve time til Hirtshals og Hjørring med forbindelse videre til Aalborg.

Befolkningsmæssigt er vi en god sammensætning af forskelligheder. De indfødte, dem der altid har været, dem der er kommet tilbage og tilflyttere fra nær og fjern.

Hjørnestenen er fællesskabet på tværs af typer og generationer, at være med hvis du har lyst, men også at der er  plads til at nyde stilheden og at være sig selv.

Det kan man alt sammen fordybe sig meget mere i via den flotte og informative hjemmeside her: Tornby

Selv om den er rigtig fin, vil hjemmesiden i øvrigt blive fornyet i aller nærmeste fremtid.

Kilde: Tornby.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments