Hjertestartere ved Spar og Rema 1000 i Hirtshals

Det er en række lokale virksomheder, der har muliggjort opsætningen af hjertestartere hos blandt andre Michael Drejer Simonsen på muren ved Rema 1000.

23

Det er virksomheder som blandt andet Fjord Line og BDO samt Hirtshals Havn og Stendyssehallen, der har muliggjort opsætningen af hjertestartere som senest hos Rema 1000, men de findes heldigvis også adskillige andre steder i Hirtshals.

– Det er rigtig godt og betryggende, at vi i samarbejde med de virksomheder og institutioner, der er nævnt på skiltet, har kunnet sætte endnu en hjertestarter op i byen, fastslår en forståeligt nok glad og tilfreds købmand Michael Drejer Simonsen fra Rema 1000.

Fakta

Hver dag får flere end 10 danskere hjertestop. De falder om på gaden, på arbejdet eller i hjemmet. Når det sker, starter en kamp mod uret. For hvert sekund der går uden genoplivning, falder chancerne for at overleve. Tiden er knap, fordi hjertet ikke længere pumper blod, og dermed ilt, rundt i kroppen. Men hvis der er en person i nærheden, der kan træde til med livreddende førstehjælp, er der gode chancer for at overleve.

Du kan ikke træde forkert, når du vælger at træde til, hvis et menneske falder om med hjertestop. Du gør en stor forskel, og tænk på, at når du ringer 1-1-2, så vil vagtcentralen hjælpe dig igennem hele forløbet. Det kan være, det er dig, der redder et andet menneskes liv. Nedenfor får du i en trin-for-trin-gennemgang teknikkerne til livreddende førstehjælp. Lad os se at komme i gang!

Læs mere her: Hjertestarter

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments