Gruppens medlemmer af uddannede hjertestartere rykker ud til anmelderadressen og yder livgivende førstehjælp, helt på frivillig basis, indtil redningspersonel ankommer. Herefter bistår gruppen disse.
– Vi har samlet 42 personer der har meldt sig til at stå på SMS listen til at blive kaldt ud, så vi er repræsenteret i hele området. Det gør at vi meget hurtigt kan nå ud og starte den livreddende hjerte lunge redning op. Mandag går havde vi det første hold på undervisning, fortæller Anne Nørgaard, som er tovholder for gruppen ved navn SMS Hjertestarter Bindslev-Tversted-Uggerby-Tuen.
Der blev undervist i HLR (hjerte lunge redning) og hvordan organisere man sig, når man kommer ud i private hjem, hvem gør hvad ? Hvordan bruger man hjertestarteren? Der blev gået til opgaven med stor iver og koncentration.
Undervisningen blev gennemført af Paramediciner og SMS Hjertestarter Ulsted, Søren Lentz Nissum fra Falck og Tovholder på SMS hjertestarter Sindal og instruktør ved Falck, Thomas Nørgaard Boelt.