Hjemmestævne i Hirtshals Idrætscenter

Jelle Rasmussen skriver denne søndag om hjemmestævnet i Hirtshals Idrætscenter.

13

Af Jelle Rasmussen

Så blev det søndag igen og denne gang med hjemmestævne. Drengene skulle spille klokken 12.15.

Super god optakt. En flok u10 drenge, som ved når vi skal spille kamp. Så er det KUN denne kamp vi skal gøre os klar til, alt andet er lige meget.

En super stolt træner, hvor jeg bare fortæller hvor der varmes op og så udviser drengene kæmpe disciplin og kører opvarmning 100% med fuld fokus og helt uden at jeg behøver at stå og “holde øje” med om det bliver gjort rigtig.

Vi har arbejdet meget med disciplin og at holde fokus på den nuværende opgave. Drengene bliver for hver kamp mere og mere fokuseret på nuværende opgave og det tager de med sig ind i kampene.

I dag med super godt forsvarsspil og formidabelt målmandsspil stod der ved halvleg 4-1 (mener jeg).

2. halvleg startede også super bravt ud og selvom vi vist 2 gange i 2. halvleg var en mand i undertal, kæmpede drengene bare endnu mere.

Alle 9 spillere spillede en rigtig god kamp, masser af flotte mål, super flot presspil og forsvarsspil i super klasse!
Vi sluttede af med en sejr på 11-4 mod en rigtig god modstander.

Sejren gjorde samtidigt at vi igen røg på 1 pladsen i vores pulje, som faktisk er en super svær pulje hvor vi lige nu ligger meget tæt fra 1-5 pladsen.

Næste kamp er på torsdag, hvor der er lokalbrag mellem Hirtshals og et meget svært Tornby hold.

Udover drengene stod den også på kamp for herreholdet der i dag fik besøg af herrerne fra Tornby.

Super stærk opstilling vi har til denne kamp, desværre måtte vores førsteholdsmålmand melde afbud. Vores forsvar er til tider rigtig rigtig fint. Angrebsmæssigt løser vi også tingene rigtig godt.

Vi havde vores gamle reservemålmand på mål i dag og da han ikke har været på håndboldbanen i et stykke tid, manglede vi desværre en del af de redninger Simon plejer at lave.

Det blev alligevel en ok tæt affære, men havde vi haft Simon med, er jeg næsten helt sikker på, at der havde været et helt andet udfald af den kamp.

Rigtig god kamp angrebsmæssigt, vi bliver farlige på alle holdets pladser.

Hvor vi før har haft problemer med kun at være farlige indover midten, var vi i denne kamp farlige over hele linjen.

Der blev scoret fra alle pladser, hvilket gør det en smule sværere for modstanderen at dække os op i forhold til hvad de plejer.

Det viser endnu engang hvilken udvikling dette unge herrehold har gang i.
Super flot!

Vi ser frem til de næste kampe i puljen, hvor vi, hvis vi spiller, som jeg ved, vi kan, gerne skulle kunne hive 2 sejre hjem.

Udover det vil jeg personligt gerne takke alle der kommer og støtter begge hold. Både ude, men især også hjemme.

Så det er en fed fornemmelse at lave vores hjemmebane til VORES fort.

Det er her VI bestemmer og her VI altid finder de ekstra 5-10% som det kræver i nogle kampe.

Der er en tendens til at uanset hvilke hold vi spiller mod, så vil ALLE hold altid gerne vinde over Hirtshals.

Så det gør det altid til en stor fornøjelse at yde så god indsats mod vores modstandere.

U10 drengene gør det super godt og bliver bedre og bedre for hver træning og for hver kamp.

Herreholdet bliver bedre og bedre. Vi har stadig en en del ting at arbejde med, men spilforståelse og boldsikkerhed bliver bedre for hver gang vi træner og spiller kamp.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments