Hjælp skraldemanden, så hjælper han også dig

Det handler kort og godt om at få ryddet for sne og sørge for, at der ikke er så glat, at posten og skraldemanden - eller andre, der passer deres arbejde - kan falde og komme til skade.

701

Det kan i vinter være svært – og farligt – at komme til for posten og skraldmanden, så man kan som borger gøre rigtig meget for at hjælpe.

Det handler kort og godt om at få ryddet for sne og sørge for, at der ikke er så glat, at posten og skraldemanden – eller andre, der passer deres arbejde eller færdes på dit fortov – kan falde og komme til skade.

Det er Hjørring Kommune, som også har pligt til at rydde sne og bekæmpe glatføre, der henter dagrenovationen. På kommunens hjemmeside kan man læse dette:

Dit affald i sneen
Når sneen kommer – så henter vi stadig dit affald. Men det kræver en ekstra indsats af både dig og skraldemanden for at det kan lykkes. Læs her, hvordan vi sammen klarer vinterens udfordringer.

Til dig, der bor i byen
Hvis kørevejen er ryddet:
Hvis kørevejen, fortovet og indkørslen er ryddet for sne, så tømmes der som normalt.
Husk også at rydde omkring containerne.
Hvis kørevejen ikke er ryddet for sne:

Sæt dit affald ud til vejen
Husk at skabe passage til containeren gennem snevolde langs vejen.

Hvis fortovet og indkørslen er ryddet for sne, sætter skraldemanden containeren på plads som han plejer.

Så snart skraldebilen igen kan køre, hentes affaldet igen som normalt.

Se flyeren med gode råd om sne og affald i byen.

Til dig, der bor på landet:
For at affaldet kan hentes på landejendomme, skal vejen op til ejendommen være farbar, og der skal være plads til at vende skraldebilen eller køre rundt, så bilen ikke skal bakke ud.

Der skal være mindst 2,5 meter fri passage på steder, hvor skraldebilen bare skal køre igennem.

Der skal være mindst 3,5 meter fri passage på steder, hvor skraldemanden skal ud af bilen.

Der skal være en tilstrækkelig stor vendeplads (14 meter i diameter).

Skraldebilen skal ikke bakke over lange strækninger.

Får vi store mængder sne, er det ikke altid muligt for skraldebilerne at nå ud til alle ejendomme på landet. I de tilfælde åbner vi genbrugspladserne for dagrenovation. Så kan du lægge dit affald i en kraftig affaldssæk og aflevere det her.

Læs mere om renovation på landet.

Læs meget mere om renovation i Hjørring Kommune.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments