Hjælp med fotos og info om det gamle rådhus i Hjørring

Hjælp museet med billeder af og information om det gamle rådhus i Hjørring.

120

Vendsyssel Historiske Museum er i fuld gang med at planlægge en renovering af det gamle rådhus i Hjørring. Museets arkitekt er med udgangspunkt i ældre arkitekttegninger – og forslag – ved at udarbejde et forslag til, hvordan den fremtidige indretning af rådhuset kan se ud.

Men projektet er udfordret ved, at der stort set ikke findes fotos af, hvordan rådhuset så ud indvendigt, inden den store og omfattende ombygning af det gamle rådhus, som fandt sted i 1977-78. De fotos, som museet har, er enten af nyere dato efter ombygningen – eller også gengiver de kun det ydre af bygningen.

Derfor efterlyser Vendsyssel historiske Museum nu fotos af det gamle rådhus, som det så ud indvendigt inden 1977:

”Vi er interesserede i alt, der kan give os et indtryk at bygningens indre før 1977”, udtaler museumsdirektør Anne Dorthe Holm. ”Har man haft sin gang på det gamle rådhus eller deltaget i aktiviteter på stedet før 1977, hører vi gerne fra dem. Vi er f.eks. interesserede i at vide, hvilke farver, der var på væggene, var der stukloft eller andet, som var med til at definere rummene? ”

Ligger man inde med fotos eller viden om det gamle rådhus før 1977, er man meget velkommen til at kontakte museets direktør Anne Dorthe Holm på mail: adh@vhm.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments