Historisk samarbejde indledt mellem BAMSIF og BTI

Det tætte samarbejde er indledt med henblik på at styrke årgang 2006 og dermed U11 hos drengene i både Bjergby og Bindslev.

8

De to naboklubber BAMSIF og BTI har lavet et samarbejde med U11 drengene (årgang 2006), da antallet af spillere i hver klub i denne årgang er følsom ved afbud til kampe.

– Samarbejdet tilfører træningen mere kvalitet, da en større spillertrup giver mulighed for større variation i træningen og dermed større udvikling hos den enkelte, udtaler medtræner Kenneth Mejlvang fra BTI.

Drengene vil fortsat være medlem i den klub, de tilhører i forvejen, men samarbejdet gør det legalt for dem at spille sammen som ét hold. Der bliver tilmeldt et U11a og et U11b hold.

Der er fire trænere omkring de to hold, Martin Thomsen og Henrik Rasmussen fra BAMSIF og Lasse Urban og Kenneth Mejlvang fra BTI. De fire trænere er indstillet på et tæt samarbejde og har allerede holdt de første planlægningsmøder, så de står mere end klar til at træne truppen.

Første træning er mandag den 1. august kl. 17.45 i Bindslev. Træningen foregår om mandagen i Bindslev og om onsdagen i Bjergby. Kampene fordeles ligeligt mellem de to klubber. Ligeledes er der arrangeret rystesammenweekend den 20. og 21. august med masser af fodbold og socialt samvær.

– Vi håber at se alle nuværende spillere og nye er selvfølgelig også meget velkommen, lyder det afslutningsvis fra Kenneth Mejlvang.

På fotoet ses fra venstre Lasse Urban, Henrik Rasmussen, Martin Thomsen og Kenneth Mejlvang.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments