Historiens vingesus og hyggelige behandlinger i Klithuset

Når man går ind af porten til Klithuset i Tversted, træder man ind i en lille hyggelig oase. Her har Lone Nikolajsen haft sin klinik de sidste 15 år.

1032

Lone Nikolajsen er uddannet kosmetolog og fodplejer, og kundegruppen tæller både lokale fra oplandet og feriegæster, der kommer igen år efter år.

”Jeg kører også gerne ud” siger Lone, som kommer på en del plejehjem i Hirtshals,

Bindslev og Sindal samt på hjemmebesøg hos svagere borgere, der ikke selv har mulighed for at køre ud. På den måde fungerer hun også lidt som en slags besøgsven. Klinikken i Klithuset holder ofte åbent lørdag, da det er her, at mange har tid til at læne sig tilbage og få ordnet fødderne.

Lone går op i at de produkter, hun benytter – og som også sælges i Klithuset – er uden farlig kemi og gerne økologiske. ”Vi skal passe på miljøet og os selv” som Lone udtaler.

De fleste kunder kommer for at få en fodbehandling, men Lone oplever i højere grad også, at folk gerne vil forkæle sig selv og derfor er der kommet flere ansigtsbehandlinger til i de senere år.

”Uanset behandlingen er det vigtigt for mig, at mine kunder får en personlig og nærværende oplevelse i rolige omgivelser” tilføjer Lone.

Klithuset er opkaldt efter den gamle Elna Klit, som boede det meste af sit liv i huset, før Lone i sin tid købte det. Lone har bevaret nogle få møbler fra Elnas tid, fordi der er hyggeligt at kunne mærke historiens vingesus.

Sidste år slog Lone endvidere dørene op til et lille hobbyprojekt, som hun havde arbejdet på de sidste par år. Nemlig et lille anneks, som hun lejer ud gennem airbnb.

”Jeg kan godt lide at møde mennesker og her har været mange spændende mennesker forbi i løbet af sommeren. Det passer helt perfekt, når jeg arbejder i klinikken lige ved siden af”.

Lone fortæller afslutningsvis, at der har været flere turister, som var i Tversted for at vandre og de kunne passende hvile fødderne og få en fodbehandling, når de kom tilbage fra dagens strabadser.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments