Af Mads Nygaard
Forfatter
For nogle måneder siden formåede to-årige Rahel fra Eritrea at vælte en gryde med kogende vand ned over sig selv. Hun kravlede nysgerrigt op på komfuret, hvor pasta var under forberedelse. Hun blev så forbrændt, at hun måtte flyves i helikopter fra Hirtshals til Rigshospitalet. I yderste livsfare.
For moren Haben var det selvklart på alle måder en voldsom hændelse. Ikke mindst fordi hun samtidig havde fået Udlændingestyrelsens tilladelse til at få sin søn Esrom ud af Eritrea og til Danmark. Der er lufthuller for sådan noget. Klares det ikke i den tilladte tidslomme, må man vente yderligere et år.
Men hvordan overskue det hele på samme tid? Rigshospitalet med datteren i livsfare og en dreng, der skulle flyves fra Addis Ababa og til Danmark. Hvem trådte til? Det gjorde landsmandinden Samrawit, som var min uundværlige makker i Hjørring Asylcenter. Den dag i dag ved jeg ikke, hvordan Samrawit lige pludselig trådte til. Men det gjorde hun. Og Esrom landede i Kastrup. Og blev ved Samrawits hjælp genforenet med sin mor og lillesøster.
I går skrev Haben til mig, at det ville være utrolig dejligt med en cykel til Rahel. Jeg lavede straks et opslag. Det afstedkom en masse henvendelser. Og i Aalborg var der en glad giver. Nu har min kære ven, Hans, lige bragt cyklen til min dør. Og ikke nok med det … giveren har også leveret legetøj og kjoler til en balaften.
Stopper ikke her! Tidligere i dag skulle jeg hente brænde i min landsby. En kvinde, jeg aldrig har mødt kom ud på fortovet og sagde: ”Hey … jeg så dit opslag i går. Jeg har ikke en cykel, men jeg har dem her!” Og så modtog jeg et par lyserøde rulleskøjter!
Ud af det blå! Hurra!
Og Haben, i dag kommer jeg ned med det hele. Til Esrom og Rahel!
Vi er flyvende!
