Af Erik Bilde
Det var ikke så svært at beslutte, hvor dagens tur skulle gå hen, jeg havde nemlig i forbindelse med mit arbejde behov for et billede af Tolne Skovpavillon, og så kunne jeg jo meget passende gå en tur i skoven efterfølgende.
Jeg har talt med rigtig, rigtig mange, der har mange glade minder fra skoleudflugter til Tolne Skovpavillon og Tolne Skov, hvor man med tog, for nogens vedkommende endda damptog til Tolne.
Der er ikke noget at sige til at det er mange mennesker, for i de gamle skrifter fra stedet, kan man se at der nogle år har været op til 15.000 skolebørn på besøg foruden 5.000 besøgende til grundlovsmøder, politiske møder og missionsmøder, så området har gennem tiden været utrolig velbesøgt.
Men historien om Tolne Skovpavillon går endnu længere tilbage, nærmere bestemt til 1906, da godsejer Jørgen Larsen fra Gaardbogaard og proprietær Jens Saxager fra Saxager, fik ideen om Tolne Skov og året efter til Tolne Skovpavillon.
Tolne Skovpavillon er indviet den 15 juli 1908 og der blev lavet kontrakt med gæstgiver Chr. Christensen om leje af Tolne Skovpavillon for en årlig leje på kr. 1.200,- uopsigelig i 5 år. I 1913 blev kontakten forlænget et år til en leje på kr. 1.000,-.
I 1914 overtog Rasmus Hansen, Vogn Skov, forpagtningen af Tolne Skovpavillon men nu til en pris på kr. 800,- pr år, idet der ved en sogneafstemning i Tolne var flertal imod at sælge alkohol, så Tolne Skovpavillon blev nu til en afholdsbeværtning og beholdt denne status indtil 1954, hvor der var en ny sogneafstemning der gav grønt lys for alkoholbevilling.
Rasmus Hansen havde forpagtningen indtil 1920, hvor gæstgiver Ejnar Petersen, Tolne overtog forpagtningen for kr. 2.200,- pr år.
Gæstgiver Ejnar Petersen havde forpagtningen af Tolne Skovpavillon indtil 1953 og i denne periode skete der meget, både med selve pavillonen, der i 1935 blev udvidet med en sal syd for den oprindelige pavillon og der blev også lagt el ind i 1935. Det er også i dette tidsrum, at Glassalen blev opført og her er der afholdt mange “baller”.
Tolne Skovpavillon blev renoveret i 2010 og fremstår i dag som en smuk velistandsat bygning. Skovpavillonen drives i dag af foreningen Tolne Skovpavillon og anvendes til arrangementer og private fester. Området ved Tolne Skovpavillon, som rummer naturlegeplads, afmærkede vandreruter, madpakkehus og toiletfaciliteter, er fortsat et velbesøgt udflugtsmål. Skovpavillonen indgår i Tolne Skov fredningen, men er ikke bygningsfredet. Den er dog udpeget som en bevaringsværdig bygning.
Tolne Skov er altid fantastisk, så jeg tog en rundtur på gul og blå ruter. Der er stadig sommerfugle, svirrefluer og andre insekter at finde, men der bliver længere mellem dem, i takt med at skoven også så småt begynder at anlægge efterårskulører.
Jeg var, på dagens tur også forbi herregården Høgholt, som ligger lidt uden for Hørmested. Høgholt har en historie, der går helt tilbage til 1340. Høgholt var ejet af Aage Pedersen i 1340. På dette tidspunkt var gården ikke en herregård, men derimod en selvejergård.
På et tidspunkt inden 1345 overdrog Aage Pedersen gården til Erik Nielsen Banner, der ejede flere herregårde i Nordjylland. Slægten Banner var en magtfuld og velstående nordjysk adelsslægt, og Erik Nielsen Banner selv blev rigsmarsk, dvs. rigets militære øverstbefalende og en af landets mest indflydelsesrige personer.
Erik Nielsen Banners efterkommere ejede Høgholt i mere end tre århundreder, og det var også et af slægtens medlemmer, der var ansvarlig for at sikre gården hovedgårdsprivilegier omkring 1560. Det var formodentligt Karen Banner og hendes mand Gregers Truidsen Ulfstand, der øgede gårdens jordtilliggender betragteligt, som oprettede herregården Høgholt.
I starten af 1700-tallet havde Høgholt en berømt gæst, nemlig Peter Wessel, måske bedre kendt som Tordenskiold. Efter at have drukket tæt og længe, underholdte søhelten sig selv med at skyde til måls efter det røde tårns vejrhane. Vejrhanen faldt dog ned i 1880, så den er erstattet med en anden.
For at ære Tordenskiold kaldes en af herregårdens fløje Tordenskiold-fløjen, ligesom der i tårnet var kalkmalerier af Slaget ved Marstrand, hvor udtrykket Tordenskolds soldater stammer fra, idet Tordenskiold lod sine få besætningsmedlemmer marchere i ring i byen, så det så ud som en stor hær.