Historien om Slagter Winther

Historisen om SLagter Wintrher er i høj grad også fortællingen om den nære forbindelse mellemNorge og Hirtshals.

2465
Personale fotograferet hos Slagter Winther i anledning af butikkens udvidelse i 1986. Fra venstre ses: Købmand Leo Larsen, Johny Nielsen, Anita Winther og slagtermester Poul Winther. Hjørring Kommunearkiv. Fotograf: Ole Vestergaard.

I 1934 åbnede Vilhelm og Nancy Winther en lille slagterbutik i Hjørringgade 5 i Hirtshals, skriver Vendsyssel Historiske Museum.

Med tiden har utallige norske indkøbsrejsende taget turen over havet med færgen til Hirtshals for at købe kød og andre dagligvarer hovedsageligt hos Slagter Winther, men også i andre af byens butikker.

Et kig ned igennem Hjørringgade anno 1955. Slagter Winther ligger på venstre side af vejen. Fotograf: Ukendt (Lokalhistorisk Arkiv for Horne, Asdal og Hirtshals).

For en periode var færgen endda udstyret med kølebokse, så kødet ikke blev dårligt på vejen hjem. Efter at overfartstiden er blevet kortere, er det dog ikke længere nødvendigt.

Hos Slagter Winther har man i flere år tilpasset åbningstiderne efter, hvornår færgerne med de handlende kommer i havn – hvis det har betydet, at butikken skulle holde åbent om natten, så har den gjort det.

Slagtermester Poul Winther fra Slagter Winther, 1986. (Hjørring Kommunearkiv. Fotograf: Ole Vestergaard).

I anledning af Kristiansands 400 års jubilæum i 1988 leverede Slagter Winther ligeledes en gave fra Hirtshals – nemlig en salami på 100 meter. Salamien blev bragt til Kristiansand på en kabeltromle, og der var pølse nok til, at alle kunne få et stykke. De gode og billige råvarer har været medvirkende til, at mange nordmænd kender Slagter Winther i Hirtshals noget nær lige så godt som navnene H.C. Andersen og Dronning Margrethe.

Verdens længste spegepølse som i 1988 bragte Slagter Winther i Guinness Rekordbog. (Hjørring Kommunearkiv. Fotograf: Ole Vestergaard).

Efter 85 år med butik i Hjørringgade flyttede Slagter Winther ind i Spars lokaler på Margrethevej 12.

Foto: Arkiv.

Begge butikker er nu ejet af købmand René Ejstrup Larsen.

Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Per
3 år siden

Der springes let og elegant over årene hvor Karl Kristian Lunden og dennes kone Karin drev butikken videre efter Poul Winther.
 
At være arvtager efter Poul Winther og overtage byens store detailmotor var en stor opgave, hvilket de nye ejere, i alle årene indfriede til fulde.
 
Ligesom man tilførte byen fantastisk mange gode ideer.
 
Specielt skal man huske tiltagende i handelstandsregi med mange festlige og godt arrangere events.
 
Også det årligt afholdte Small Ship Race ,hvor mangen kæk ungersvend satte livet på “spil” akkompagneret af friske bemærkninger fra bl.a. “Mogens Kom Forbi”, var med til at gøre det lidt sjovere at være beboer i Hirtshals.
 
Desværre kunne hverken Carl Christian og senere René og Pia Eistrup, og dermed butikken i Hjørringgade, ikke leve med de ændringer man fra kommunalt hold skabte, da man så “viseligt” med de de nye tilkørsler til færgerne decentraliserede Hirtshals bymidte.
 
Man kunne ønske, for både Slagter Winther og resten af staden, at tiden hvor Olle Normand kom til byen med bemærkningen: “Kan Dere bytte ut disse norske Oljedollar til danske Pesetas!?” ville vende tilbage.
 
 
 
 

Last edited 3 år siden by Per