Af Bodil Christensen
Horne
Hedder det en krumsebolle eller en romkugle? Ja, vi ved det jo. Men ved de det i Aalborg og Hjørring?
Der er et meget lidt læst tidsskrift: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, som har en artikel af Sune Jon Hansen, der har skrevet ph.d.afhandling om….. (det er mit indtryk) hvorvidt krumseboller vil overleve som betegnelse for det, andre kalder romkugler.
Ingen i Hirtshals vil sikkert få læst afhandlingen (vi ved jo, hvad krumseboller er), men det er jo interessant, hvad der kan gøres til genstand for forskning.
Den længere (og Sune Jon Hansens egen) version af krumsebollekonflikten kan læses i afhandlingen. Her er en kort version:
Denne afhandling handler om unge i Hirtshals, en havneby i det nordvestlige Jylland, og hvordan sted og en bestemt stedsans gør og gøres til en forskel i og for deres uddannelsesstrategier og migrations- og mobilitetsmuligheder. Med udgangspunkt i Hirtshals som et bestemt geografisk og socialt sted udforskes, hvordan nye generationer er og er kommet i en situation, hvor det er muligt og nødvendigt at orientere sig mod uddannelsessystemet – også selvom man har forældre, der har klaret sig uden. Afhandlingens hovedinteresse knytter sig i relation hertil til, hvad det er for udfordringer unge fra Hirtshals – en by hvor fiskeriet tidligere har domineret og sikret en grundlæggende mobilitet med tydelige reproduktionsmuligheder, lav emigration og lavt behov for videregående uddannelse til følge – står overfor, når ændringer i de lokale erhvervsstrukturer og nationale uddannelsesstrukturer skaber et behov for/krav om videregående uddannelse.
Med Pierre Bourdieus relationelle tilgang til den sociale verden og hans begreber om socialt rum, kapital og habitus som styrende teoretisk optik, oparbejdes og analyseres den lokale og aktuelle erhvervs- og uddannelsesorientering i relation til en reproduktionstilstand under forandring. Og der stilles skarpt på, hvad der går forud for og hvad der går for sig, når unge i og af Hirtshals må investere i uddannelse, idet det ikke i samme grad og på samme måde som tidligere kan betale sig, hverken økonomisk, socialt eller symbolsk, at investere i havet og havnen? Hvilken arv giver forældrene videre, hvordan erhverver de unge denne arv og hvordan aktiverer og konverterer de arven til bestemte uddannelsesstrategier? Og hvad sætter sig igennem som aktive differentierings- og orienteringsprincipper, når voksne og unge i Hirtshals skal håndtere den aktuelle reproduktionstilstand?
I afhandlingen kastes lys på hvordan lokalt forankrede logikker og praktikker spiller ind på og på forskellig vis, sætter sig igennem som aktive differentierings- og orienteringsprincipper i og for unges uddannelsesstrategier. I relation til kategorierne social klasse, køn og social kapital og lokalt tilhørsforhold fremanalyseres, hvordan det at tjene sine egne penge, betragte skole og uddannelse som et arbejde, føle sig fagligt underlegen og fokusere på de sociale aspekter af og ved skole og uddannelse, står centralt hos de unge, der kommer fra hjem, hvor man hidtil har klaret sig uden eller med begrænsede mængder af uddannelse. Der gives i afhandlingen analytisk prioritet til visninger af, hvordan særligt denne gruppe af unge balancerer et liv med uddannelse – som børn af forældre og i en by, hvor man har klaret sig, og gjort en dyd ud af at klare sig, uden uddannelse.
Her fremanalyseres hvilke unge, der har noget ud af og derfor er interesseret i, at blive i Hirtshals – og hvilke unge der ikke har – og hvordan dette viser sig i og får betydning for deres uddannelsesstrategier.
