Det fremgår allerede af billedet til denne artikel, at der reelt er tale om i hvert fald to historier om Hirtshals Havn.
Ikke, fordi de to bøger, som skribenten har taget med på en sviptur til Læsø, faktuelt er fuldstændigt forskellige, men fordi de angriber stoffet på to meget forskellige måder og i sagens natur stopper på forskellige tidspunkter, idet den nyeste er udgivet i forbindelse med havnens 75 års jubilæum i 2005, hvorefter mangt og meget er sket, mens den ældste er fra 1968.
Allerede på bøgernes forsider fornemmer man naturligvis forskellene, hvor den gamle med den lakoniske titel Hirtshals bærer en smuk kultegning af Svend Engelund og den nyeste et fascinerende luftfoto i farve af Hirtshals Havn. Førstnævnte har imidlertid en undertitel, der åbenbarer sig ved første opslag, hvor der står Hirtshals havneplaner gennem mere end 100 år. Den nye bærer til gengæld den rammende undertitel – et kraftcenter i konstant udvikling.
Havnens grundlægger ingeniør Jørgen Fibiger.
For sandt som antydet er det nemlig, at havnens historie ikke bare kan foldes ud med de efterhånden mange årtier, hvor den har været i brug, da den trækker spor adskillige år bagud. Her har tanker og idéer til dens realisering naturligvis rumsteret og kampe udspundet sig om dens realisering.
Faktisk griber den gamle bog tilbage til blandt andet 1841, hvor oberstløjtnant Quade og kaptajn Leth stod i klitterne ved Lilleheden og skuede ned over kystlinjen ved Vesterhavet. De to udsendte officerer rystede imidlertid desillusioneret på hovederne og opgav regeringens plan om en havn.
Allerede i 1804 havde man opgjort prisen for en havn på stedet til at løbe op i 50.000 rigsdaler, hvilket fik kongen og rigsdagen til i stedet at beslutte sig for en havn ved Fladstrand, som i dag er Frederikshavn. Her fra udfoldes flere planer og arbejdet frem til 1930, hvor den første havn står færdig.
Hvad redaktør E. Damgaard Rasmussens gamle fortælling om havnens tilblivelse har af indlevet sjæl i beskrivelserne, som underbygges så smukt af Svend Engelunds tegninger, suppleres og ajourføres til gengæld detaljeret og kompetent i den nye af Torben Vandsted.
Ingeniør Jørgen Fibigers stort realiserede vision ydes dermed fin retfærdighed i begge bøger, idet den ældste slutter af med at slå fast, at en havn aldrig bliver færdig og især ikke på dette sted, hvor den har potentiale til så meget mere.
Det indså oberstløjtnant Quade og kaptajn Leth ikke, da de hin dag i 1841 stod i marehalmen ved Lilleheden.
